Lillebælt Låseservice rykker ind i Vesterbrogade 54

Det var Thomas Løvdals (t.v.) morfar, der startede Odense Låseservice. I dag drives forretningen af Thomas? forældre og bror, Martin, mens Thomas og Peter Sigersted står for Lillebælt Låseservice, der åbner på Vesterbrogade 54 i Fredericia. (Foto: Charlotte Nygaard)

Lillebælt Låseservice rykker ind i Vesterbrogade 54

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokalerne i Vesterbrogade 54 har stået tomme i et lille år, men nu er der endelig kommet liv bag ruderne. Fra mandag 27. februar har Lillebælt Låseservice overtaget og tilbyder alle former for låse- og sikringsservice til fredericianerne.

Bag Lillebælt Låseservice gemmer sig familieforetagendet Odense Låseservice, der åbnede dørene første gang i 1950. I dag drives det af både anden og tredje generation og har forretninger udover i Odense og altså nu også i Fredericia i Nyborg og Svendborg.

En by i udvikling

- Vi faldt for lokalernes beliggenhed her på Vesterbrogade, som man må sige er ret centralt, og så har vi valgt Fredericia, fordi byen helt generelt er inde i en god udvikling, siger Thomas Løvdal, som er tredje generation i låsefirmaet.

Han vil sammen med Peter Sigersted stå for Lillebælt Låseservice i Fredericia. Men hvad vil det egentlig sige at være låsesmed anno 2017?

- Ja, det er lidt sjovt, for mange forbinder typisk en låsesmed med nøgler, og det laver vi skam også, men vi laver meget andet end det. Vi leverer løsninger til elektronisk overvågning og sikring, og det er både til private, professionelle og boligforeninger, forklarer Thomas Løvdal.

Som privat vinder det også mere og mere indpas at sikre sig med overvågningsløsninger, der kompatible med mobilen. Så kan man sidde på arbejde eller på ferie og følge med i, om alt nu er, som det skal være i huset derhjemme.

Skilsmisser og fogedsager

Låsesmede er også i ordets traditionelle forstand en ny nøgle, hvis kunden har smækket sig ude, hvis der har været indbrud, eller hvis man ønsker at holde manden eller konen ud af hjemmet ved skilsmisse. Og det kan indimellem gå heftigt for sig.

- Det er ikke så tit, det sker, men indimellem kan man godt blive fanget i et opgør mellem to tidligere ægtefæller. Men det kan også være i fogedsager, hvor folk skal sættes ud af deres bolig. Det er altid svært, hvis der er børn involveret, siger Peter Sigersted.

Heldigvis er det ikke de opgaver, der fylder ret meget i firmaet. Til gengæld er det sikring og overvågning, der har stor fokus for både private og virksomheder.

- Vi kan klare alt inden for elektronisk overvågning og sikring, garanterer Thomas Løvdal.
En låsesmed kan meget mere end nøgler i dag. Det handler i høj grad om elektronisk overvågning og sikring. (Foto: Charlotte Nygaard)
En låsesmed kan meget mere end nøgler i dag. Det handler i høj grad om elektronisk overvågning og sikring. (Foto: Charlotte Nygaard)

Lillebælt Låseservice rykker ind i Vesterbrogade 54

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce