Lokalt hardcore-band fejrer pladeudgivelse: Laver en hel lille festival i Fredericia

Lifesick skyder deres andet album "Swept in black" af med en release-festival på Ungdommens Hus i Fredericia 12. januar.

Lokalt hardcore-band fejrer pladeudgivelse: Laver en hel lille festival i Fredericia

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det roste hardcore-band fra Fredericia, Lifesick, udgiver deres andet album og fejrer det med en release-festival.

Fredericia: Mens andre musikere holder release-koncert eller release party, giver Fredericia-bandet Lifesick den ekstra gas, når deres andet album "Swept in black" udkommer:

Bandet holder en hel lille release-festival og derefter et stort afterparty.

Ikke nok med, at publikum kan opleve hele tre orkestre ud over Lifesick live, vil en tv-optagelse af koncerterne efterfølgende blive klippet sammen og udgivet som koncertfilm.

Pladen udkommer 21. december - og release-festivalen finder sted lørdag 12. januar på Ungdommens Hus i Fredericia.

- Vi glæder os rigtig meget og har forberedt os grundigt, siger guitarist Nikolai Lund fra Lifesick og tilføjer med et grin:

- Ikke engang eksaminerne tilbage i skoletiden brugte vi så meget tid på som det her. Det bliver stort.

Musikken starter klokken 18, og der er gratis entré. Også til afterpartyet, hvor der ikke kun vil være musik for hardcorefans.

Lifesick er blandt andet berygtet for deres meget energiske sceneoptræden. Foto: Lucas Englund
Lifesick er blandt andet berygtet for deres meget energiske sceneoptræden. Foto: Lucas Englund

Hvem er hvem

Endnu vil Lifesick ikke afsløre, hvem de tre andre bands på release-festivalen er.

- Men det er nogle af de musikere, vi selv har haft fornøjelsen af at spille med, siger Nikolai Lund.

Efterhånden som datoen nærmer sig, vil Lifesick afsløre, hvem de tre andre bands er.

"Swept in black" udgives af det tyske pladeselskab, Isolation Records. De er meget begejstrede for det Fredericia-bandet, som i august var på Europa-turné med 14 koncerter på 14 dage i seks forskellige lande. Tidligere blev de håndplukket til en turné med den amerikanske hard core-legende, Harley Flanegan.

Lokalt hardcore-band fejrer pladeudgivelse: Laver en hel lille festival i Fredericia

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce