Meldte sig som kandidat for få måneder siden: Klaus Riskær-kandidat tror på anderledes valg

Peter Martin Pedersen meldte sig som kandidat på liste E, fordi han ser listen, som en anderledes demokratisk idé. Foto: Privat

Meldte sig som kandidat for få måneder siden: Klaus Riskær-kandidat tror på anderledes valg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mange vælgere føler sig svigtet af valgløfter, der ikke blev indfriet, og det giver plads til nye partier, tror Peter Martin Pedersen, som er kandidat for den nye liste E - Klaus Riskær Pedersen.

Navn: Peter Martin Pedersen

Alder: 45 år

Beskæftigelse: DPO (Databeskyttelsesrådgiver) for 30 uddannelsessteder

Bopæl: Tjørring

Gift/ugift: Skilt

Børn: En datter der lige er fyldt 10 år.

Hvor længe har du været medlem af partiet?

- Jeg er ikke medlem af noget politisk parti og har faktisk aldrig været det. I 80'erne overvejede jeg at være med i Venstres Ungdom, men det blev aldrig til noget. Jeg havde for travlt med andre ting. Jeg udfyldte formularen på www.stilop.dk den 20. februar 2019, dagen efter at Klaus Riskær havde været på TV.

Hvorfor stiller du op?

- Grunden til, at jeg er med i Klaus Riskær Pedersens projekt, er, at jeg synes, det er en meget demokratisk idé. Det var meget nemt at stille op. Det er nogle gode folk, der er med, der hver især kan bidrage med en masse livserfaring, så vi har et rigtig godt team med mange forskellige gode kompetencer og holdninger.

Hvor mange mandater tror du I står tilbage med efter valget?

- Jeg tæller ikke mandater lige nu, men jeg tror der er mange der er fristet af ideen om at videreudvikle det danske demokrati, på en civiliseret måde.

Valgresultatet for fire år siden overraskede alle - tror du, der kommer overraskelser ved det forestående valg?

Jeg synes alt i sol og måne peger på et anderledes valg denne gang. En stor del er trætte af traditionel politik og overvejede allerede sidst ikke at stemme. Mange føler sig svigtet af valgløfter og andet. Og så er der mange unge førstegangsvælgere, der forhåbentligt vil komme på banen. Der er også mange folketingsmedlemmer, der stopper, fordi de er oppe i årene, så der er mange nye og spændende kandidater i spil.

Hvad tror du bliver valgets vigtigste tema?

- Værdier og værdighed. Det store tavse flertal fortjener en stemme.

Hvor ser du Fredericias største styrke?

- Det er mit indtryk, at hele Trekantområdet har en styrke omkring iværksætteri og innovation. Derudover synes jeg, der ligger en stor styrke i historien. Jeg kan huske, jeg var med til 6. juli-fest engang som lille barn, og fakkeltoget var en rørende oplevelse. Fredericia har altid været god til at tilpasse sig nye tider, og man er god til samarbejde og at få tingene til at ske. Der er integritet, uden at det bliver arrogance.

Og hvor ser du Fredericias største udfordring?

- Jeg ved ikke så meget om Fredericias udfordringer, men jeg tror de ligner de udfordringer, resten af landet står overfor. En ting, der er interessant, er at hjælpe med at sikre og videreudvikle infrastrukturen, så tingene kan holdes i gang.

Hvad kan du gøre for Fredericia, hvis du kommer i Folketinget?

Jeg stiller jo op i hele Sydjyllands Storkreds, og derudover, hvis man kommer i Folketinget, skal man varetage landets interesser. Det er også Fredericias interesser. Hvis der skal laves målrettede løsninger fra Folketinget for Fredericia, synes jeg, det skal være noget, der kommer også andre til gode. Det bliver Fredericia ikke ringere af - tværtimod.

Jeg tæller ikke mandater lige nu, men jeg tror der er mange der er fristet af ideen om at videreudvikle det danske demokrati, på en civiliseret måde.
Peter Martin Pedersen - liste E

Meldte sig som kandidat for få måneder siden: Klaus Riskær-kandidat tror på anderledes valg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce