Møde om Bådhusene var en stor succes: Fire nye er på vej

I øjeblikket er nedrivningen af den gule bygning på Sdr. Voldgade i gang. Her skal Bådhusene opføres. Foto: Peter Leth-Larsen

Møde om Bådhusene var en stor succes: Fire nye er på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Humøret var højt og spørgsmålene mange, da de første 25 potentielle købere kom til lanceringsmøde på Bådhusene.

Fredericia: - Spørgelysten var stor, stemningen god og der kom mange nye tanker på banen, som vi skal arbejde videre med fremover, lyder det fra ejendomsmægler Rasmus Rüsz fra Danbolig, der den 9. april stod bag det første lanceringsmøde for andelsboliger Bådhusene i Sdr. Voldgade-kvarteret.

Lanceringsmødet fungerer som et informationsmøde for dem, der er interesserede i at købe en af de 15 andelsboliger, der netop er blevet sat til salg i Bådhusene. 25 potentielle købere var mødt op, og endnu 100 står på ventelisten til kommende lanceringsmøder.

- Vi har planlagt at afholde fire yderligere lanceringsmøder, så alle de, der står på ventelisten, også kan få muligheden for at deltage, fortæller Rasmus Rüsz.

Møderne bliver afholdt med cirka 14 dages mellemrum, men går man i købstanker, er der, ifølge ejendomsmægleren, ingen grund til at vente så længe.

- Der er ingen grund til at vente til næste lanceringsmøde, hvis man er interesseret i at købe - så risikerer man, at den lejlighed, man havde udset sig, allerede er solgt. I stedet kan man møde op i Bådhusene, hvor vi holder åbent hus hver søndag, eller simpelthen bare ringe direkte til mig, fortæller han.

Fokus på gode løsninger

Rasmus Rüsz forventer nemlig, at der - udover de i forvejen tre underskrevne aftaler og den ene reserverede lejlighed - allerede i løbet af ugen vil blive solgt endnu flere af andelsboligerne.

- Vi forventer at lukke flere salg i løbet af ugen, udtaler han.

Når de 15 udbudte lejligheder er solgt, vil man se på, om der skal sættes flere til salg, men indtil da vil folkene bag fokusere på at skabe de mest optimale løsninger for Bådhusenes nye beboere.

- Der var mange relevante spørgsmål under vores første lanceringsmøde, såsom hvor man kan parkere sin elcykel, så vi har en længere liste med den slags praktiske spørgsmål, som vi skal have fixet de bedste løsninger til, slutter Rasmus Rüsz.

Møde om Bådhusene var en stor succes: Fire nye er på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce