Morfin-pushere slipper billigere end heroin-pushere: Politikere vil stramme loven

Lige som Trine Bramsen (S) vil Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, tage emnet op med justitsministeren. Foto: Steen Brogaard

Morfin-pushere slipper billigere end heroin-pushere: Politikere vil stramme loven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det går ikke, at straffeloven ser mildere på ulovlig morfin-handel end på heroin-handel. Det mener retsordførere i Folketinget, som vil tage sagen op med justitsministeren.

Fredericia: Straffeloven bør behandle ulovlig morfin-handel på linje med al anden narkohandel. Det mener blandt andre Dansk Folkepartisk retsordfører, Peter Kofod Poulsen, der er valgt i Sydjyllands Storkreds.

Han reagerer på ElboBladets oplysninger om Fredericias narkomarked, hvor ulovlig handel med morfin-præparater fylder usædvanlig meget. Samtidig oplyser politiet, at straffelovens § 191 om grov narkohandel sjældent kommer i brug ved morfin-handel, fordi paragraffen først "aktiveres" ved handel over 3.000 enheder - altså 3.000 piller eller plastre. Uanset deres styrke, indhold og virkning.

Dermed ryger morfin-pusherne ofte under paragraffens radar, selvom deres stoffer er lige så skæbne-ødelæggende og kriminalitets-skabende som klassisk narko. Dét forhold betegnes af politiinspektør ved Sydøstjyllands Politi, Carit Andersen, som "en ubalance" og "et misforhold mellem morfinens virkning for de afhængige misbrugere og den straf, sælgeren får, hvis han bliver taget".

Det bekymrer Peter Kofod Poulsen.

- Det lyder som en ubalance i straffeloven. Hvis man handler med noget, der er lige så farligt som andre stoffer, skal straffeloven se på det med samme alvor. Det vil jeg tage op med justitsministeren, siger Peter Kofod Poulsen.

Hvis noget er lige alvorligt, skal straffeloven også se på det med samme alvor.
Trine Bramsen (S), retsordfører
Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, undrer sig over straffelovens indretning ved ulovlig morfin-handel. Arkivfoto: Jørgen Hansen
Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, undrer sig over straffelovens indretning ved ulovlig morfin-handel. Arkivfoto: Jørgen Hansen

S: Det skal straks rettes

Også Socialdemokratiets retsfordfører, Trine Bramsen, som er valgt i Odense, undrer sig over, at straffelovens grove narkoparagraf aktiveres langsommere ved ulovlig morfin-handel end ved handel med "klassisk" narko.

- Det skal jo ikke være mere attraktivt for narkohandlerne at handle med det her end med alt muligt andet. Det skal der rettes op på, og jeg vil straks tage kontakt til justministeren om det. Det lyder endda til at være ret let at ændre, siger Trine Bramsen.

Ligesom eksnarkoman Jeppe Rismom Meier fra Fredericia vil Trine Bramsen allerhelst bekæmpe de unges behov for at tage stoffer. Men samtidig skal der sættes ind overfor narkohandlerne og deres leverandører, mener hun.

Redaktionen har bedt justitsminister Søren Pape Poulsen om en kommentar til problematikken. Men ministeriets kommunikationsafdeling oplyser, at en kommentar eller et interview med ministeren om emnet "desværre ikke bliver muligt".

Justitsministeriet oplyser, at en kommentar fra minister Søren Pape Poulsen (K) ikke er mulig. Foto: Steen Brogaard
Justitsministeriet oplyser, at en kommentar fra minister Søren Pape Poulsen (K) ikke er mulig. Foto: Steen Brogaard

Morfin-pushere slipper billigere end heroin-pushere: Politikere vil stramme loven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce