"Mormor FC" og Fodboldfitness: Fredericia Idrætscenter og Idræt i Dagtimerne går sammen om projekt

Instruktør Elin Graversen glæder sig til at komme i gang med "Mormor FC". Foto: PR-foto

"Mormor FC" og Fodboldfitness: Fredericia Idrætscenter og Idræt i Dagtimerne går sammen om projekt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kvinder over 60, der gerne vil dyrke motion og fællesskabet, kan nu begynde til fodboldfitness i Fredericia.

Fredericia: Fra juni får Fredericia et nyt sportshold. Det drejer sig om holdet "Mormor FC" for kvinder over 60 år, der gerne vil prøve en effektiv, social og sjov træningsform. "Mormor FC" skal dyrke fodboldfitness, og holdet er resultatet af et samarbejde mellem Fredericia Idrætscenter og Idræt i Dagtimerne.

Det skriver Idræt i Dagtimerne i en pressemeddelelse.

- Alle kan være med uanset alder, træningsstatus eller kondition. Bare medbring dit gode humør og et par gode kondisko, så er du godt kørende. Og fordi det er så sjovt, opdager man slet ikke hvor hårdt og godt, fodboldfitness er for kroppen, siger 60-årige Elin Graversen, der er instruktør på holdet.

Yngre knogler og hjerte

Fodboldfitness er en kombination af øvelser inspireret af fodbold og spil. Inden hver træning vil Elin Graversen sørge for at varme holdet grundigt op for at mindske risikoen for skader. Målet med "Mormor FC" er, at alle skal bevæge sig, uden at nogen bliver udfordret over evne. Træningens intensitet vil også tilpasset deltagernes ønsker.

- Faktisk er det bevist, at fodboldfitness giver op til fem år yngre knogler og et ti år yngre hjerte. Det allerbedste er dog, at det bliver virkelig sjovt at træne, lyder det i pressemeddelelsen.

Træningen kommer til at finde sted på kunststofbanen foran Fredericia Idrætscenter og Monjasa Park. Planen er, at holdet skal træne hver torsdag klokken 12 henover sommeren. I den periode er det gratis at deltage.

"Mormor FC" og Fodboldfitness: Fredericia Idrætscenter og Idræt i Dagtimerne går sammen om projekt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce