Museum om 80 år gammel besked fra håndværker: Spændende at finde folks mærker

- Mærker fra fortidens folk kan nogle gange bidrage til historien. Og dét er altid spændende, siger museumsleder Karsten Merrald Sørensen. Arkivfoto

Museum om 80 år gammel besked fra håndværker: Spændende at finde folks mærker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mennesket har altid haft trang til at sætte spor og efterlade mærker. Nogle gange dukker de først op efter mange, mange år.

Fredericia: - Det er altid spændende at finde de spor, fortidens mennesker har valgt at efterlade sig, siger museumsleder Karsten Merrald Sørensen.

På Ørnevej i Fredericia fandt Ole Schirmer for nylig et stykke træ under et gulv, som han var i færd med at skifte.

På træet stod der blandt andet "Krigen er ved at bryde ud". Beskeden er dateret 23. september 1938 - altså godt 80 siden.

- Det er sjovt fund. Det sker faktisk ret tit, at vi finder den slags ting. Nogle gange kan de give et nyt syn på historien - andre gange ikke så meget. Det afhænger af omstændighederne. Men mærket kan altid bidrage til billedet af den person, der valgte at efterlade sig netop dét mærke, siger Karsten Merrald Sørensen.

- Det er spøjst at tænke på, at beskeden blev skrevet lige op til Anden verdenskrig, siger Ole Schirmer. Foto: Peter Friis Autzen
- Det er spøjst at tænke på, at beskeden blev skrevet lige op til Anden verdenskrig, siger Ole Schirmer. Foto: Peter Friis Autzen

Menneskets mærker

Det er ikke altid helt logisk, når mennesker efterlader sig mærker og beskeder til fremtiden. Nogle gør det for eksempel ved at skære sit navn i et træ, andre sætter grafitti-tags på bygninger.

- Mennesket har en grundlæggende trang til at sætte sig et mærke. Men det underlige er, at mærket faktisk ikke behøver at være synligt. Tænk for eksempel på den gang, du ridsede dit navn under bordpladen på skolebordet, hvor ingen kunne se det, siger Karsten Merrald.

Brættet under gulvbrædderne indbød heller ikke just til at blive fundet lige med det samme. Til gengæld virker det måske så meget desto mere interessant, når det uventet dukker op efter hele 80 år.

- Mange skriver bare deres navn. Her gør henvisningen til den truende krig budskabet lidt dybere. Det kunne være interessant at undersøge den nærmere, siger Karsten Merrald Sørensen.

Museum om 80 år gammel besked fra håndværker: Spændende at finde folks mærker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce