Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Musikalsk makkerpar fejrer 40 år med punk, blues, rock og godt, gammeldags venskab

Carsten Linde (til venstre) er Ringo Starr-fan og dyrker især trommespillet. Henrik Juhl Kristensen (til højre) har blandt andet en forkærlighed for Muddy Waters og de andre gamle bluesdrenge. De to har spillet sammen i 40 år. I baggrunden ses Jakob Fruergaard, den unge bassist i Wannabeez. Foto: Peter Friis Autzen

Musikalsk makkerpar fejrer 40 år med punk, blues, rock og godt, gammeldags venskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Carsten Linde og Henrik Juhl Kristensen har spillet musik sammen i 40 år. Det fejrer de med en helt særlig koncert i Tøjhuset den 9. december.

Fredericia: Det er et 40 år langt venskab, de fejrer. 40 års legestue i drengeværelset. 40 år med punk, rock og blues. Og grin. Og masser af det hele.

Henrik Juhl Kristensen og Carsten Linde har i 40 år spillet musik sammen. Det fejrer de den 9. december med en koncert på Tøjhuset i Fredericia, hvor de går på scenen sammen med bassist Jakob Fruergaard under bandnavnet Wannabeez - et navn, der er et spin-off af de to herrers primære band gennem årene: Kingbeez.

- Vi har spillet sammen on-and-off i 40 år, siger de to herrer nærmest i kor.

Det er ikke til at se, men de er begge 57 år. Dermed er de seks år yngre end det nummer, de skal til at øve sig på: Muddy Waters-klassikeren "I just wanna make love to you". Men når man snakker om musik og venskab, er alder kun et ligegyldigt tal. Det ses tydeligt på de to.

Vi lavede en gang vores bedste indspilning nogensinde. Det var på spolebånd, og det var vildt fedt. Men da jeg skulle køre hjem fra øvelokalet, glemte jeg båndet på bilens tag. Vi fandt det aldrig igen. Det udfordrede de andres evne til at tilgive.
Henrik Juhl Kristensen

Punk i Carstens fars garage

Henrik og Carsten mødte hinanden i Skanderborg i 1970, da Carsten begyndte i Henriks klasse. De rådyrkede deres sammenbragte pladesamling.

- Jeg havde én lp med Mungo Jerry, og Carsten havde én lp med Beatles, siger Henrik.

- Og det var det. Dét var vores pladesamling. Men i 1973 så vi Elvis' "Aloha from Hawaii"-koncert og lyttede til "Burning Love" - og dét satte gang i noget hos os, siger Carsten Linde, som dengang nød, at "Burning Love" var komponeret af en navnehalvbor, Dennis Linde.

De to venner bemærkede også, at pigerne i skolen interesserede sig for musik og musikere.

- Langsomt knækkede vi koden og fandt ud af, at vi var nødt til at spille musik, siger Henrik med et bredt smil.

Drengene besatte Carstens fars garage til formålet.

- Jeg havde en guitar og en lille forstærker. Carsten havde én tromme og en high-hat. Det var nok. Og så gik vi i gang, siger Henrik.

- I begyndelsen spillede vi punk. Eller sådan lød det i hvert fald, når vi spillede. Alt kom ud som punk, siger Carsten og griner.

- Ja, det måtte gerne være grimt. Og det blev det. Vi skrålede som gale, siger Henrik.

Naboernes døtre lyttede

Carstens fars garage var ikke lydtæt, så garagepunken kunne høres i nabolaget.

- Alligevel fik vi ingen klager, hvad jeg ved af, siger Carsten som tilføjer, at genboen var politibetjent og hurtigt kunne have sat en stopper for makkerparrets udfoldelser.

- Men nogle af pigerne i området var interesserede og stod uden for og lyttede. Det kunne vi godt lide, men så bad de os om at spille Mabels "Boom Boom". Det kunne vi ikke lide, siger Henrik.

På længere sigt blev garagen for kold, så parret rykkede ned i Carstens fars kælder, hvilket nabolagets mindst punk-begejstrede naboer formentlig har været glade for.

Fulgtes ad

Ved en række besynderlige sammentræf fulgtes Henrik og Carsten ad op gennem ungdommen og ud i voksenlivet. For eksempel var de soldat samme sted, og de endte begge med at flytte til Fredericia-området - en by, de i deres ungdom ellers slet, slet, slet ikke kunne forestille sig at ende i.

Undervejs spillede de sammen i perioder. Deres mest langtidsholdbare projekt var orkestret Kingbeez - et band, der startede som et bluesokrester, men siden blev mere rocket.

Kingbeez indløste nogle af de ambitioner, drengene i garagen havde haft.

- Da vi udgav en cd, var jeg helt høj. Og da vi spillede på Jelling Festivalen. Det var en drøm, der gik i opfyldelse, siger Carsten Linde.

Drømmen om en stor musikkarriere er forlængst droppet. Henrik underviser på teknisk gymnasium i Vejle, og Carsten er politibetjent.

Men de to har aldrig sluppet taget i hinanden. Selv i de perioder, hvor de ikke har spillet sammen - og hvor de har haft andre bands - har de holdt fast i et nært ven- og makkerskab.

Nu er de på banen igen med Wannabeez, som går på scenen i Tøjhuset den 9. december klokken 14.

- Det bliver en tur ned ad vores lange memory lane, og vi regner med også at have flere gæstestjerner med. Vi håber at se rigtig mange mennesker, siger Henrik.