Naboer sagde nej, udvalg sagde ja - knap 800 kvadratmeter lagerbygninger på vej

Det er på Egeskovvej 147, der i fremtiden vil skyde to lagerbygninger op på samlet godt 800 kvadratmeter. Det har by- og planudvalget sagt god for. Arkivfoto: Klaus Madsen

Naboer sagde nej, udvalg sagde ja - knap 800 kvadratmeter lagerbygninger på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

By- og planudvalget gav onsdag et ja til, at en grundejer må bygge to lagerbygninger på Egeskovvej 147. Høring fik utilfredse naboer til tasterne.

Fredericia: Hvis man skal tro de høringssvar, der er kommet i forbindelse med, at ejeren af Egeskovvej 147 ønskede at bygge to nye lagerbygninger på adressen, er det en adresse, der hidtil har båret præg af meget larm og uro - både i weekender og på alle tider af døgnet.

Af den grund vakte ejerens planer ikke jubel hos naboerne.

Naboerne har været bekymret for mere støj, men ejeren har været ude og snakke med naboerne i den forbindelse.
Steen Wrist (S), formand, by- og planudvalget, Fredericia Byråd
Sådan her ser planerne for de nye lagerbygninger ud. Illustration
Sådan her ser planerne for de nye lagerbygninger ud. Illustration

Nabo-bekymringer

"Vi har boet her siden 2005, og i starten var det ok, da der kun blev arbejdet i normal tidsrum, men de seneste 4-5 år, hvor der har været diverse lejere til værkstedet, er der støj på alle mulige tidspunkter incl. weekenden", lyder det i et af høringssvarene, mens et andet støtter op:

"Der er konstant larm fra adressen, også uden for normal arbejdstid/aften og weekend."

I alt er der kommet fem høringssvar fra naboer på Godhavnsvej, og ingen af dem er positive stemt overfor byggeplanerne.

- Naboerne har været bekymret for mere støj, men ejeren har været ude og snakke med naboerne i den forbindelse, og han har blandt andet givet dem hans telefonnummer, så de kan kontakte ham, hvis der fortsat er støj, lyder det fra Steen Wrist (S), formand, by- og planudvalget.

Naboorienteringen er også vedhæftet dagsordenen, og af den fremgår det, at ejeren af Egeskovvej 147 blandt andet har indskærpet overfor nuværende lejer, at generne skal stoppe, og at udlejer vil opsige lejer, hvis "der kommer mere", som der står.

Artiklen fortsætter efter kortet

Ingen produktion

Høringssvarene til trods valgte Fredericia Byråds by- og planudvalg altså at vende tommelfingeren op til planerne om to lagerbygninger på adressen. Det er planen, at der skal bygges en lagerbygning på 240 kvadratmeter og en på 539 kvadratmeter, og lagerbygningerne vil bestå af lagerrum af varierende størrelser 41-120 kvadratmeter.

Da den nuværende lokalplan begrænser bebyggelsesprocenten til 25, og de nye lagerbygninger vil resultere i en bebyggelsesprocent på 36,2, er der brug for en dispensation - hvilket blev givet.

Indstillingen fra forvaltningen var, at der blev meddelt dispensation som ansøgt, men at det er med vilkår om, at de kun anvendes til lagerformål og ikke til værksteds- eller produktionsvirksomhed.

Naboer sagde nej, udvalg sagde ja - knap 800 kvadratmeter lagerbygninger på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce