Næsten ny vej må asfalteres om: For nøgen til vinter

Derfor er entreprenøren lige nu ved at gøre klar til en ny og forhåbentlig bedre omgang. Arbejdet finder sted i denne og næste uge. Foto: Morten Kiilerich

Næsten ny vej må asfalteres om: For nøgen til vinter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ydre Ringvej er kun fem år gammel, men kørebanerne på et langt stykke er for dårlige. Entreprenør tager problemet på sig. Udbedrer for egen regning. Arbejdet i gang nu.

Fredericia: Entreprenøren på den nyeste del af Ydre Ringvej er lige nu ved at lægge 27.000 kvadratmeter ny asfalt på.

Den nuværende, som kun er fem år gammel, er for dårlig.

Det forklarer trafikplanlægger i Fredericia Kommunes vej- og parkafdeling, Morten Svanborg:

- Ved den sædvanlige femårs mangelgennemgang - efter vi tog den sidste del af Ydre Ringvej fra Carlsberg til Stoustrup-rundkørslen ved Vejlevej i brug - har det vist sig, at det øverste slidlag på 25-30 mm ikke har levet op til forventningen.

Det er vores vurdering, at leverandøren har gjort det så godt, man kunne. Noget er imidlertid gået galt i de mange processer, der er i forbindelse med blanding, transport og udlægning af asfalten. Den har været for porøs i overfladen.
Trafikplanlægger Morten Svanborg, Fredericia Kommune
Kun galt på overfladen
Mens de øverste 25-30 millimeter asfalt på et langt stykke af Ydre Ringvej nu må lægges om, ser det bedre ud nedenunder, konkluderer Fredericia Kommune efter det planmæssige femårssyn af vejen.Den underliggende vej, selve vejopbygningen, under det øverste slidlag fejler nemlig ikke noget, oplyser trafikplanlægger i vej- og parkafdelingen, Morten Svanborg.
Asfalten på Ydre Ringvej fra Carlsberg til Stoustrup-rundkørslen er blot fem år gammel. Nu skal den lægges om. Asfalten er for skrøbelig og for modtagelig for vand og frost. Huller og afskallinger ses allerede. Foto: Morten Kiilerich

For skrøbelig

Det erkender entreprenøren, som er ved at fræse det op.

En ny og bedre asfalt lægges på i denne og næste uge. På entreprenørens regning. Ydre Ringvej vil være farbar, men der lysreguleres.

- Sådan noget sker, og det er vores vurdering, at leverandøren har gjort det så godt, man kunne. Noget er imidlertid gået galt i de mange processer, der er i forbindelse med blanding, transport og udlægning af asfalten. Den har været for porøs i overfladen, fortæller Morten Svanborg fra Fredericia Kommune:

- Det har givet revner og huller, og hvis vi får en streng vinter, vil vi se yderligere sprængninger og afskalninger i belægningen, fordi asfalten er for skrøbelig over for vand og frost. Derfor skal det laves om nu.

Det er entreprenøren, der skal bekoste ny asfalt. Det er man blevet enige om på den netop afsluttede femårs-gennemgang, fortæller Fredericia Kommune. Foto: Morten Kiilerich
Det er entreprenøren, der skal bekoste ny asfalt. Det er man blevet enige om på den netop afsluttede femårs-gennemgang, fortæller Fredericia Kommune. Foto: Morten Kiilerich

Rundkørsel lavet om

Asfalteringen har givet en del kommentarer på Facebook, hvor der også spørges til den nye udformning af den omtalte rundkørsel ved Stoustrup.

På grund af sikkerheden - og fordi der skal være plads til store modulvogntog - er cykelstien adskilt yderligere fra selve rundkørslen. Derfor skal tohjulede nu holde tilbage for firhjulede, hvad der ellers ikke var tilfældet. Det finder nogle for tidsrøvende.

- I Stoustrup-rundkørslen har vi prioriteret at ombygge, så den følger anbefalingerne for sikkerhed for cyklister i rundkørsler i "åbent land", svarer Morten Svanborg:

- I dette tilfælde koster det desværre på fremkommeligheden. Vi kan desværre ikke altid lykkes med at sikre både god fremkommelighed og sikkerhed.

Dette stykke af Ydre Ringvej skal have ny asfalt. Der er tale om en udskiftning af det øverste lag på 25-30 millimeter. Luftfoto: Fredericia Kommune
Dette stykke af Ydre Ringvej skal have ny asfalt. Der er tale om en udskiftning af det øverste lag på 25-30 millimeter. Luftfoto: Fredericia Kommune
Da sidste del af Ydre Ringvej blev etableret. Vejen har i sin fulde længe været i brug i fem år nu. Arkivfoto: Torben Glyum

Annonce
Annonce