Narkoen tog Jeppe: En propfyldt kirke sendte ham videre

Fremmødet var overvældende, da 34-årige Jeppe Risom Meier fredag blev bisat fra Trinitatis Kirke i Fredericia. Mange i misbrugsmiljøet betragtede Jeppe som et eksempel på, at man kunne bryde fri af misbruget. Men selv Jeppe kunne ikke. Foto: Peter Leth-Larsen

Narkoen tog Jeppe: En propfyldt kirke sendte ham videre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der måtte tages ekstra stole frem, da Trinitatis Kirke i Fredericia fredag eftermiddag holdt bisættelse for Jeppe Risom Meier.

Fredericia: Trinitatis Kirke i Fredericia var fredag eftermiddag fyldt til sidste sæde - og mere til - da Jeppe Risom Meier skulle bisættes.

Den 34-årige fredericianer mistede i sidste uge livet til det narkomisbrug, han i store dele af sit liv kæmpede mod.

I de sidste år med misbrug vendte mange ryggen til Jeppe, efterhånden som han brændte sine broer. Men efter at han for nogle år siden blev clean, var bekendtskabskredsen igen vokset gevaldigt, og rigtig mange fandt inspiration og håb i hans nærvær og energi.

Derfor frustrerede det også mange, når han havde tilbagefald. Og sorgen ramte hårdt, da han i forrige uge døde. Flere hundrede deltog i bisættelsen. Mange unge, en hel del voksne, færre gamle. Mange med erfaringer fra det liv, der tog Jeppe.

Jeppe Risom Meier trådte i oktober frem med sin fortælling, hvor han advarede mod narkomisbrug, afhængighed og ikke mindst det morfin-problem, Fredericia tynges af. Det var hans håb, at han kunne medvirke til at holde folk fra stofferne. I samme ånd inviterede familien redaktionen til at deltage ved bisættelsen.

Inden bisættelsen havde venner og familie skrevet personlige afskedshilsener på Jeppe Risom Meiers kiste, som her er båret ud i den ventende rustvogn. Foto: Peter Leth-Larsen
Inden bisættelsen havde venner og familie skrevet personlige afskedshilsener på Jeppe Risom Meiers kiste, som her er båret ud i den ventende rustvogn. Foto: Peter Leth-Larsen
Under ceremonien i kirkens spilledes blandt andet
Under ceremonien i kirkens spilledes blandt andet "Hjem" med Sanne Salomonsen og korets udgave af Carole Kings "You've got a friend". Begge sange fik tårerne til at trille, og de trillede stadig, da følget kom udenfor i den klare novembersol. Foto: Peter Leth-Larsen

Narkoen tog Jeppe: En propfyldt kirke sendte ham videre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce