Ny arrangør af sankthans i Herslev: Brug for en frisk start i byen

Tre nye er valgt ind i bestyrelsen for Herslev Sogns Borgerforening. Den ene blev endda formand med det samme - Annemette Hye, Ryttervænget. Nu er foreningen ved at finde sine ben, fordele opgaver og lære hinanden at kende bedre. Der er brug for en frisk start i det lille lokalsamfund. Arkivfoto: Benny F. Nielsen

Ny arrangør af sankthans i Herslev: Brug for en frisk start i byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgerforening tager over fra idrætsforening. Søger efter hjælpende hænder. Ny bestyrelse har også andre forslag til mere lokalt liv.

Herslev: Der er tilført friskt blod til Herslev Sogns Borgerforening, og den har også fået ny formand - Annemette Hye, Ryttervænget.

Hun og ægtemanden, Stefan Hye, blev sammen med Sandra Arvidson, Mølleåvej, valgt ind på generalforsamlingen 3. marts. Tre sæder i bestyrelsen stod tomme, og generelt har borgerforeningen i det 813 sjæle store sogn været lidt i dvale. Nu er der imidlertid håb om en ny begyndelse. Ud over de tre fortsætter de garvede Thomas Bornemann, Anne Marie Andreassen og Pia og Ole Møller.

Vi har lige haft vores første møde i bestyrelsen efter generalforsamlingen i marts. Vi fordelte opgaver og lærte hinanden bedre at kende.
Annemette Hye, ny fmd. f. Herslev Sogns Borgerforening

Bedre hjemmeside

I første omgang skal www.herslevborger.dk opdateres, og der er brug for bedre link til sider om Herslev på Facebook, fortæller Annemette Hye.

Ligeledes overtager Herslev Sogns Borgerforening afviklingen af de årlige sankthansfester, fordi den lokale idrætsforening ikke kan løfte opgaven mere. Den er ligesom så mange andre ramt af udfordringer med at finde hænderne.

- Men vi samler en gruppe af lokale, der kan hjælpe med alt det praktiske. Med at finde en, der kan holde tale og så videre, oplyser Annemette Hye:

- Det er Sandra Arvidson, der er kontaktperson.

Hvad vil vi i Herslev?

Som nye i byen og bestyrelsen vil både Annemette og Stefan Hye fornuftigt nok stikke fingeren i jorden og lære flere at kende, selvom de dog har været aktive siden tilflytningen i 2017.

- Vi skal også lære hinanden at kende i bestyrelsen og nå frem til en enighed om, hvor tyngden skal ligge, tilføjer formanden.

Altså finde balance mellem at arrangere noget, at tromme folk sammen til forskønnelse af byen og føre dialogen med Fredericia Kommune om udvikling, tilførsel af midler til lokalsamfundet og andre sager, der har konsekvenser i Herslev.

På dagsordenen er blandt andet en halv arbejdsdag med indlagt morgenmad og grillhygge, hvor alle efter evne og tid kan melde sig til en tjans. Samt at følge op på udstykningen af den jord midt i byen, hvor den forfaldne og nu fjernede Knudsens Gård lå. Der sker nemlig ikke så meget med hensyn til et salg.

Ny arrangør af sankthans i Herslev: Brug for en frisk start i byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce