Nyt gymnasium rejser sig på p-plads i Erritsø

Den nye bygning på EUC Lillebææt får blandt andet multirum og et stort centerrum, som skaber forbindelse i bygningen. Visualisering: Zeni Arkitekter

Nyt gymnasium rejser sig på p-plads i Erritsø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Torsdag er der første spadestik til det EUC Lillebælts nye bygning, som skal huse skolens htx-elever. Det nye gymnasium vil sikre et bedre studie- og ungdomsmiljø og kan måske tiltrække flere elever, mener rektor.

Fredericia: Snart nedbrydes asfalten og et stort, nyt byggeri rejser på Teknikervej i Erritsø.

På p-pladsen foran EUC Lillebælt bygges den 2000 kvadratmeter store bygning, som skal huse skolens htx-elever. Den forventes at være færdig i august 2019. Torsdag morgen var der første spadestik til byggeriet, som opføres af Chr. Johannsen A/S.

- Det betyder, at vi får bedre ramme til at skabe et godt ungdoms- og studiemiljø. Vi har mange på efteruddannelse, og mange af eleverne her er lidt oppe i årene. Nu får vi mulighed for at skabe et mere ungdommeligt miljø, siger rektor Lars Hansen fra EUC Lillebælt.

Med den nye bygning får vi vores helt eget. Et bedre studie- og ungdomsmiljø og bedre grupperumsmuligheder.
Rektor Lars Hansen
Elevrådsformand Christine Saabye Møller og rektor Lars Hansen var med til det første spadestik torsdag formiddag. Foto: Thomas Prætorius
Elevrådsformand Christine Saabye Møller og rektor Lars Hansen var med til det første spadestik torsdag formiddag. Foto: Thomas Prætorius

Trives bedst i ungdomsmiljø

Flere af de nuværende htx-elever har kommet med idéer til, hvordan det gode studiemiljø kan opbygges. Også selvom flere af dem ikke selv kan nyde godt af bygningen, når den er klar.

- De unge mennesker føler sig bedre tilpas i et ungdomsmiljø. Det har eleverne givet udtryk for. Det er rarest for dem at være sammen med nogle på deres egen alder. Så kan de hygge sig bedre og have nogle diskussioner, de ikke nødvendigvis ville tage med nogle af ældre, der er på skolen. Nogle af dem, der går her, er på alder med deres forældre. Vores elever vil gerne være tæt på nogen, der er på samme alder, siger Lars Hansen.

Den nye bygning får blandt andet multirum og et stort centerrum, som skaber forbindelse i bygningen, og hvor der fremover kan holdes morgensamlinger. Den kan rumme op til 300 elever. I dag er der 220 elever på det tekniske gymnasium.

Tror I, sådan et miljø kan tiltrække flere elever?

- Det tror vi helt sikkert. Men det fornemste er, at vi tilbyder en uddannelse, som, vi synes, er god. Elever skal vælge den uddannelse, der passer bedst til dem. Men de skal også vide, hvad htx står for, siger Lars Hansen.

Også borgmester i Middelfart, Johannes Lundsfryd (t.v), Lars Middelboe, direktør på EUC Lillebælt, Kirsten Bøjler Dall, bestyrelsesformand på EUC Lillebælt og Fredericia-borgmester Jacob Bjerregaard havde godt fat i spaden. Foto: Thomas Prætorius
Også borgmester i Middelfart, Johannes Lundsfryd (t.v), Lars Middelboe, direktør på EUC Lillebælt, Kirsten Bøjler Dall, bestyrelsesformand på EUC Lillebælt og Fredericia-borgmester Jacob Bjerregaard havde godt fat i spaden. Foto: Thomas Prætorius

Låner p-pladser af naboen

De elever og lærere, der plejer at bruge p-pladsen, behøver ikke at fortvivle. Mens byggeriet står på, låner EUC Lillebælt p-pladser fra naboen Bankdata.

Desuden har man inden byggeriet udnyttet pladsen på p-pladsen bedre, således at man ikke mister p-pladser på grund af byggeriet. Ja, faktisk vil der være 40 ekstra p-pladser til rådighed, når byggeriet er færdigt, da skolen tager et nyt areal i brug til formålet.

Visualisering: Zeni Arkitekter
Visualisering: Zeni Arkitekter

Boede 15 år i Middelfart

Htx-uddannelsen i Erritsø vil fortsat satse på at tiltrække elever fra både Fyn og Jylland. Det har den gjort siden oprettelsen i 1991, og i årene fra 1993 til 2003 havde skolen hjemme i Middelfart. Men de seneste 15 år er de tekniske studenter blevet udklækket på Teknikervej i Erritsø. Det fortsætter - men fra 2019 i nye bygninger.

EUC Lillebælt er en selvejende institution, og der er afsat 32 millioner kroner til byggeriet. Anledningen til byggeriet er, at erhvervsuddannelserne har brug for mere plads. De vil fremover indtage de arealer, hvor htx-uddannelsen nu hører hjemme.

Gymnasiebyggeriet er ikke det eneste, der foregår på EUC Lillebælt i efteråret. Her udvides skolehjemmet også med 47 værelser, så der bliver i alt 127 værelser. Mobilhouse står for byggeriet, der står klar i januar.

Nyt gymnasium rejser sig på p-plads i Erritsø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce