OK til bebyggelse i Snoghøj - nej til ekstra etage bag voldene

Ejendommen på hjørnet af Prinsensgade og Købmagergade har i mange år rummet lejligheder og EA Værktøj. Arkivftoto: Martin Ravn

OK til bebyggelse i Snoghøj - nej til ekstra etage bag voldene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En bygherre har rettet ind efter kommunens forslag til bebyggelse på Rudolf Steiner Allé, så nu laves lokalplan. Anden bygherre fastholder meget små lejligheder i centrum, og det siger politikerne nej til.

Fredericia: Beboere på Rudolf Steiner Allé har mulighed for at få nye naboer i en tæt-lav bebyggelse, som en lokalplan kan åbne mulighed for. Ejeren af arealet mellem de nuværende parcelhuse har lavet et forslag til en bebyggelse, som by- og planudvalget nu er positiv overfor.

- Der er ændret på planen, så det langt bedre passer ind i det eksisterende byggeri, og derfor har vi sagt ja til, at der bliver igangsat en lokalplan for området, siger formand for by- og planudvalget Steen Wrist Ørts (S), som selv bor på Rudolf Steiner Allé.

Forslaget fra bygherren er, at der stadig bygges tæt og lavt med fokus på seniorer og singler, men der er reduceret i antallet af boliger, og det betyder, at de kommer lidt længere væk fra de eksisterende villaer i området.

- Det ser langt bedre ud nu, og vi sætter arbejdet i gang med en lokalplan, som derefter kommer i høring, og så ser vi, hvad det giver af reaktioner, siger Steen Wrist Ørts.

I det nye projekt er der større afstand til naboskellet, tre færre boliger, og der er justeret på bebyggelsen, så den fremstår mindre massiv, og der er nu taget højde for et samlet fælles opholdsareal. Den eksisterende daginstitution bevares med en mindre reduktion af udendørsarealet.

Ok til nyt forslag
Der udarbejdes nu en lokalplan for et nyt byggeri på Rudolf Steiner Allé.Ejeren af arealet på Rudolf Steiner Allé ønsker på den vestlige del at opføre 12 en-etages tæt/lav boliger med en karakter af dobbelthuse.

På den østlige del af området vil ejeren opføre otte tæt/lav boliger i to etager. Fire boliger i stueplan og fire boliger på 1. sal.

Bavnehøjen, som ligger midt i området, er ikke fredet, men friholdes for bebyggelse.

Den eksisterende daginstitution bliver bevaret.

Bebyggelsesprocenten for området som helhed forventes at komme til at ligge på omkring de 20.

Håber på kollegium

Mens det blev ja til den fornyede ansøgning fra ejeren af arealet på Rudolf Steiner Allé, var udvalgsmedlemmerne enige om at gentage et nej til ombygning af Prinsenshus i Købmagergade til mange små lejemål.

- Vi har behandlet sagen før og fik kritik af, at vi sagde nej til et kollegiebyggeri, men der er ikke tale om studieboliger, understreger Steen Wrist Ørts og argumenterer med, at studieboliger betyder, at folk skal være studerende, når de bor der og skal flytte ud, når det ikke længere er tilfældet.

- Der er tale om små et-værelses lejligheder, som alle kan leje, og det er ikke det, vi ønsker for vores boligmasse indenfor voldene, siger næstformand i udvalget Kenny Bruun Olsen (V).

Steen Wrist Ørts er helt enig.

- Vi vil meget gerne sige ja til et kollegium, men det er kun de almene boligselskaber, der kan opføre det. Sådan en ansøgning vil vi se meget positivt på, men ikke et byggeri med de små lejligheder. Vi opfordrer tvært imod husejerne til at renovere deres ejendomme og lave større og tidssvarende lejligheder, siger han.

Ekstra etage

Ejeren af den store hjørnebygning, som i dag huser EA Værktøj i stueetagen, har ønsket at udvide bygningen med en ekstra etage og indrette bygningen til et- og to-værelses lejligheder. Den ekstra etage vil kræve en ny lokalplan for området.

- Vi kan i princippet ikke forhindre ejeren i at lave de små lejligheder, men vi kan sige nej til at lave en lokalplan, der gør det muligt med den ekstra etage, og det gør vi, siger Steen Wrist Ørts.

Kenny Bruun Olsen har ingen problemer med at sige nej til ansøgningen.

- Vi skal ikke have flere små billige lejligheder indenfor voldene, for vi ønsker at ændre bygningmassen, så vi tiltrækker beboere med en anden profil. Ejeren af bygningen er fra Vejle og kan være ligeglad med, hvordan vores midtby udvikler sig. Jeg har slet ingen skrupler med at sige nej til det projekt, siger Kenny Bruun Olsen.

OK til bebyggelse i Snoghøj - nej til ekstra etage bag voldene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce