Ølboss: Universitet bør flytte mere til Fredericia

Fredericia har været industriby i århundreder. Her for eksempel skorstene og fabrikker på havnen - for efterhånden mange år siden. I dag udvikles området med boliger og nye arbejdspladser. I anledning af den årlige erhvervsklimaundersøgelse fra Dansk Industri har Business Fredericia talt med Carlsbergs produktionschef, Martin Bjeld. Gode takter i Fredericia, men der mangler uddannelser, siger han. Arkivfoto

Ølboss: Universitet bør flytte mere til Fredericia

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Business Fredericia har interviewet Carlsbergs produktionschef på bryggeri. Martin Bjeld ser gode takter i Fredericia. Men der mangler uddannelser.

Om kort tid udkommer den årlige DI-undersøgelse, hvor Dansk Industris medlemmer landet over bedømmer kommunerne ud fra ni parametre.

- Sidste år tog Fredericia endnu et tigerspring og placerede sig på en 17. plads, skriver den lokale erhvervsorganisation, Business Fredericia:

- Men hvad skal der til, og hvordan bevarer Fredericia placeringen?

Fredericia stolt by

Det har Business Fredericia spurgt Carlsberg Danmark A/S' lokale produktionschef i Fredericia om.

Til organisationen fortæller han:

- Jeg er stolt af at komme fra Fredericia. Jeg bruger meget tid i København, og her mærker jeg, at Fredericia Teater har trukket vores by op. Fredericia er i dag en stolt provinsby med meget at byde på, og jeg er faktisk stolt af at sige til mennesker, jeg møder i forskellige forum, at jeg kommer fra Fredericia, men når det er sagt, så kan vi godt arbejde med vores provinsielle tilgang. Den kan gøres bedre. Vi skal være mere modige og vise, hvad vi kan, siger Martin Bjeld og fortsætter:

- Det var modigt, da Fredericia besluttede at ændre en hel bydel fra fabriks- og værftsområde til boligområde. Det er sådanne beslutninger, der udvikler byer, selvom det giver modvind først. Nu skal vi så have Fredericia Teater i Kanalbyen, og når man kan finde 150 millioner kroner til et Pandahus i Zoologisk Have i København, kan man også finde penge til et teater i Fredericia.

Behov for nye uddannelser

Udover Martin Bjelds arbejde for Carlsberg Danmark er han også medlem af Dansk Industris bestyrelse i Trekantområdet, og her har de arbejdet med et område, der er meget oppe i tiden i Fredericia: Infrastruktur og logistik:

- Vi har i bestyrelsen hos DI i Trekantområdet arbejdet med en langsigtet plan for at udvikle område inden for logistik og infrastruktur. Vi er knudepunkt i hele området, hvor også Middelfart tæller med. Vi ligger fantastisk i Midtdanmark, men hvis vi ikke fortsætter med at udbygge og forbedre infrastrukturen, så får vi en udfordring.

Martin Bjeld fra Carlsberg nævner i interviewet med Business Fredericia også, at han mener, der er behov for øget fokus på uddannelse og lærepladser i Fredericia.

Fra bryggeriets synspunkt er det ifølge produktionsdirektøren positivt, at Fredericia huser maskinmesterskolen og den nye automationsteknologsuddannelse:

- Men Syddansk Universitet kunne sagtens placere flere uddannelser i Fredericia. Vi har rammerne eller kan bygge dem.

Ølboss: Universitet bør flytte mere til Fredericia

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce