Omkring halvdelen af de socialt udsatte har undladt tre måltider om dagen - ny udsattestrategi på vej

120 mennesker var mødt op til social- og beskæftigelsesudvalget og Udsatterådets kick-off på en ny strategi for udsatte. Det foregik i De Orange Haller. Foto: Dorte Brandsen

Omkring halvdelen af de socialt udsatte har undladt tre måltider om dagen - ny udsattestrategi på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Onsdag aften kickstartede social- og beskæftigelsesudvalget og Udsatterådet en ny strategi for udsatte. Det foregik i De Orange Haller med 120 deltagere.

Fredericia: - Omkring halvdelen af de socialt udsatte siger, de indenfor de sidste tre måneder har undladt at spise tre måltider om dagen, fordi de ikke har råd.

Det fortalte seniorforsker fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd Lars Benjaminsen onsdag aften til en kick-off på en ny strategi for socialt udsatte i Fredericia Kommune. Arrangementet blev holdt i De Orange Haller, hvor social- og beskæftigelsesudvalget sammen med Udsatterådet var vært.

Baggrunden er, at Fredericia Kommune gerne vil lave en ny udsattestrategi, så aktørerne kan blive bedre til at arbejde sammen.

- Det skal være en strategi fyldt med ejerskab og handlinger. Det at være udsat kan vi alle blive et tidspunkt i vores liv. Foreninger, organisationer og kommunen skal arbejde sammen, sagde formand for social- og beskæftigelsesudvalget Peder Tind (V).

Omkring halvdelen af de socialt udsatte siger, de indenfor de sidste tre måneder har undladt at spise tre måltider om dagen, fordi de ikke har råd
Seniorforsker Lars Benjaminsen

Flere unge med misbrug

Lars Benjaminsen var sammen med TrygFondens projektleder Christoffer Elbrønd inviteret til Fredericia for at fortælle om analysen "Fællesskabsmålingen", hvis resultater kan bruges i det videre arbejde. Analysen fortæller blandt andet, at det for næsten alle mennesker er vigtigt at være en del af et fællesskab. For de fleste danskeres vedkommende - 78 procent - er de en del af et eller flere fællesskaber. For 18 procents vedkommende er de i risikogruppen for at ende som socialt udsatte, mens fire procent defineres som socialt udsatte med mange forskellige komplekse problemstillinger. Det kan være eksempelvis misbrug, svagt netværk, ensomhed, hjemløshed eller arbejdsløshed.

- De unge er lidt overrepræsenteret i både den udsatte og risikogruppen. Der ser ud til at være en stigning i antallet af unge med psykiske problemer og misbrugsproblemer. Indvandrere og efterkommere er også overrepræsenteret, fortalte Lars Benjaminsen.

Omkring 120 fredericianere mødte op for at give deres besyv med til arbejdet med en ny strategi. Arbejdet er kun lige begyndt og fortsætter med blandt andet to arrangementer mere senere på året.

Omkring halvdelen af de socialt udsatte har undladt tre måltider om dagen - ny udsattestrategi på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce