Ophørsudsalg fortsætter: Nyvalgt folketingsmedlem overlader drift til hustru

Niels Flemming Hansen fik et flot personligt valg, hvilket udløser en plads i Folketinget. Han er direktør og medejer af Holst Sko i Fredericia. Arkivfoto: Mette Mørk

Ophørsudsalg fortsætter: Nyvalgt folketingsmedlem overlader drift til hustru

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Planerne for fremtiden af Holst Sko i Fredericia har ikke ændret sig, efter direktør og medejer Niels Flemming Hansen er blevet valgt til Folketinget.

Fredericia: Umiddelbart får det ikke den store betydning, at direktøren og medejeren af Holst Sko i Fredericia, Niels Flemming Hansen, er blevet valgt til Folketinget for Det Konservative Folkeparti.

- Jeg har ikke været meget til stede i forretningen igennem en længere periode, fordi min hustru har overtaget rigtig mange af de ting, jeg har lavet. Hun overtager den daglige ledelse af virksomheden, og jeg træder ud af virksomheden. Men jeg sidder stadig i bestyrelsen og vil formentlig holde morgenmøder med mine butikschefer hver mandag, siger Niels Flemming Hansen om Holst Sko, som også har butikker i Vejle, Horsens, Aarhus og Odense.

- Vi har vidst det her (kandidaturet til Folketinget, red.) i tre år, så mere og mere arbejde er blevet sluset ud. Til sidst har jeg stort set kun siddet med vores internetforretning, så vi skal have fundet ud af, hvordan vi skal håndtere det, forklarer Niels Flemming Hansen.

Niels Flemming Hansen
Niels Flemming Hansen stillede op som Det Konservative Folkepartis spidskandidat i Sydjyllands Storkreds.Han fik 3780 personlige stemmer - flest af alle konservative kandidater i storkredsen - hvilket udløste en plads i Folketinget.

Han er direktør i Holst Sko, der har butikker i Fredericia, Vejle, Horsens, Aarhus og Odense.

Holst Sko A/S er ejet af Niels Flemming Hansen, hans far Flemming Hansen, der selv har været politiker, samt broderen Lars Flemming Hansen.

Går efter anden placering

Tidligere på året meddelte han, at butikken i Danmarksgade skal lukke, og for godt en måned begyndte ophørsudsalget.

Det har hele tiden været meningen, at Holst Sko vil finde en anden placering i byen, og trods valget til Folketinget er det stadig planen, understreger Niels Flemming Hansen.

- Vi går efter en anden lokation. Nu har der lige været valgkamp, så det har stået lidt på standby, men vi skal til at kigge på det igen, siger han.

- Hvornår regner du med, der kommer en afklaring?

- Når det rigtige lokale er der. Jeg vil hellere undvære en butik i Fredericia i tre måneder og så komme tilbage, end at jeg vil stå med et stort underskud i Fredericia igen, siger Niels Flemming Hansen, som tidligere har givet udtryk for, at der ikke kommer nok mennesker forbi forretningen i Danmarksgade.

Underskud på 2,4 mio. kr.

Lejekontrakten i Danmarksgade udløber 31. december i år, men forventningen er, at butikken lukker før nytår, da der ikke er bestilt efterårsvarer hjem.

- Det kører indtil, vi ikke har flere varer, siger Niels Flemming Hansen.

- Kan det ende med, at I ikke genåbner?

- Ja, hvis vi ikke finder det rette lokale i byen, så kan det sagtens ende med det, men det er ikke det, vi på nogen måde sigter efter, siger det nyvalgte folketingsmedlem.

Det nyeste regnskab for Holst Sko A/S, der dækker 2018, er netop blev offentliggjort. Det viser et minus på 2,4 millioner kroner - året før var der et minus på 414.000 kroner.

Ophørsudsalg fortsætter: Nyvalgt folketingsmedlem overlader drift til hustru

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce