Opsagt direktør får nyt job: Skal være chef på Fyn

Mogens Bak Hansen

Opsagt direktør får nyt job: Skal være chef på Fyn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mogens Bak Hansen er ansat i et nyt job i Nordfyns Kommune. Han blev opsagt som vækstsdirektør i Fredericia Kommune, da man fra årsskiftet gik over til en ny ledelsesstruktur.

Fredericia: Den tidligere chef i Fredericia Kommune, Mogens Bak Hansen, har fået nyt job.

Han skal være direktør for Social og Arbejdsmarked i Nordfyns Kommune og tiltræder i jobbet 1. maj.

48-årig Mogens Bak Hansen blev opsagt fra stillingen som væksdirektør i Fredericia Kommune pr. 1. januar. Det skete efter at byrådet vedtog en ny ledelsesstruktur, hvor Mogens Bak Hansens job blev nedlagt.

Som væksdirektør i Fredericia Kommune havde han ansvar for teknik- og miljø, arbejdsmarked og borgerservice samt kultur- og idrætsområdet. Nu gælder det social- og arbejdsmarkedet i Nordfyns Kommune.

- Jeg har søgt jobbet, fordi Nordfyns Kommune er en god arbejdsplads. Kommunen har et tydeligt og ambitiøst strategisk sigte i både sit ledelsesarbejde og det politiske arbejde med at udvikle kommunen. Det er mit indtryk, at både den politiske og administrative ledelse er ambitiøs og velfungerende, og at samarbejdet i kommunen er stærkt og frugtbart. Jeg interesserer mig meget for nærdemokratiet og samarbejdet med borgeren, så derfor er velfærdsområdet også et rigtig spændende område at arbejde i for mig, udtaler han i en pressemeddelelse.

Bred baggrund

Nordfyns Kommunes kommunaldirektør henviser til Mogens Bak Hansens erfaringer og de resultater, han har skabt i sit tidligere job.

- Den brede baggrund er et stort plus, både i forhold til hurtigt at stille sig i spidsen for de områder, han skal være direktør for, og i direktionen, hvor det er samarbejdet på tværs, der skal i spil, udtaler kommunaldirektør Morten V. Pedersen.

På Nordfyn overtager han jobbet efter direktør Ulla Andersen, som går på pension.

Opsagt direktør får nyt job: Skal være chef på Fyn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce