Otte ting, byrådet sagde ja til: Syv etager i kanalbyen og lejligheder i Kosmorama-bygningen

Den kendte Kosmorama-bygning i Gothersgade er i øjeblikket pakket ind. Facaden er ved at blive istandsat med støtte fra Bevaringsfonden for Fæstningsbyen Fredericia. Nu har byrådet også støttet en indvendig renovering. På førstesalen skal der indrettes tre lejligheder, hvor der i dag er syv klubværelser. Foto: Klaus Madsen

Otte ting, byrådet sagde ja til: Syv etager i kanalbyen og lejligheder i Kosmorama-bygningen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredericia: Byrådet var gennem en længere dagsorden ved mandagens byrådsmødet. Politikerne godkendte blandt andet følgende sager:

1. Åbning for flere butikker i Taulov

En ny dagligvarebutik kan være på vej på Adelvej i Taulov ved siden af Fakta. Byrådet godkendte mandag en lokalplan og kommuneplantillæg, som åbner for flere butikker. I alt bliver der 3000 kvadratmeter til butiksformål, og hver butik må maksimalt have et areal på 1200 kvadratmeter.

I dag er der et lokalcenter, hvor der udover Fakta er et pizzeria, en børnehave, en spillehal og en tandlægeklinik, og det opretholdes.

2. Boliger renoveres

To ejendomme har fået del i midler til byfornyelse i Øgadekvarteret, og de skal bruges til klimaskærm. 19.000 kroner til en ejendom på Fynsgade 57 er der søgt om midler til reparation på soklen, trappen og i indgangspartiet.

300.000 kroner gik til ejendommen på Sjællandsgade 51A og B, der består af syv ejerlejligheder. Her var der søgt om støtte til fjernelse af klinkbelægning, isolering af ydermur, hvorefter facaden skal pudses op. Tag udskiftes til røde vingetegl, og kvisterne renoeres med zink og tagrender og nedløb.

3. Byggeri i syv etager

Planerne om et nyt byggeri i Oldenborggadekvarteret blev endeligt vedtaget. Det baner vejen for ejerboliger i op til syv etagers højde i projektet Promenaden ud mod Frederiks Kanal og ungdomsboliger i Oldenborghus ud mod Oldenborggade. Desuden er der erhvervsarealer med i projektet.

- Det er et supergodt projekt, og det gælder om at få puttet spaden i jorden på det, sagde Steen Wrist Ørts (S) om projektet, som har ført til kritik i høringssvar på grund af byggehøjden.

Men politikerne har lagt vægt på, at der ikke er tale om syv etagers byggeri over det hele. I stedet er der niveauforskelle i byggeriet, som med løsgænger Karsten Byrgesens ord ligner "rygfinnen på en aborre". Projektet rummer 56 ejerboliger og 40 ungdomsboliger.

4. Rækkehuse i Erritsø

Op til otte rækkehuse i et plan skal opføres på Korskildevej i Erritsø. Sådan lyder planen, der nu er sendt i høring efter godkendelse i byrådet.

- Det er et superprojekt på nogle rækkehuse, som er meget attraktive, lød det fra byrådsmedlem Steen Wrist Ørts (S).

5. Lejligheder i Kosmorama-bygning

Syv klubværelser forvandles til tre lejligheder i et byfornyelsesprojekt på Gothersgade 35, der består af to sammenhængende bygninger. Den ene er den kendte Kosmorama-bygning, som oprindeligt blev opført som biograf. Lejlighederne ligger på første sal, og projektet fik tildelt 2,56 millioner kroner i byfornyelsesstøtte. Fredericia Kommune betaler 1,6 millioner, og staten dækker resten.

- Vi får nogle mere tidssvarende bygninger, og vi ønsker at hæve boligstandarden i Fredericia. Syv klubværelser bliver lavet om til tre gode, brugbare lejligheder, forklarede byrådsmedlem Steen Wrist Ørts (S).

6. Ja til whistleblower-ordning

Enhedslistens forslag om at indføre en whistleblower-ordning for ansatte i Fredericia Kommune fik bred opbakning blandt partierne i byrådet.

Partiet foreslår, at borgervejlederfunktionen udvides, så vejlederen også kan stå for ordningen, hvor ansatte kan komme med anonyme tip. Det skal forebygge, at fejl og misforståelser udvikler sig til ulovligheder, hedder det i forslaget.

Økonomiudvalget fik til opgave at arbejde videre med forslaget.

7. Politikere bytter plads

To socialdemokratiske byrådsmedlemmer bytter plads i byrådets udvalg. Fremover sidder Susanne Mørch i børne- og skoleudvalget, mens Tina Horne sidder i sundhedsudvalget. Det blev godkendt af byrådet.

8. Million-pulje til legepladser

1,3 millioner kroner bruges på "Legepladspuljen 2019", og pengene udmøntes nu. 683.980 kroner går til dagtilbuddene, og de fleste går til genanskaffelser og vedligehold. Største poster er 129.800 kroner til et legesystem i børnehaven Kløverløkken, og 88.000 kroner går til et nyt legestativ i Peter Aage Gården i Erritsø.

Skolerne får 522.020 kroner, og største beløb går til Erritsø Fællesskole på Bygaden, hvor der skabes udendørs træningsfunktioner på et græsareal for 137.100 kroner. På Ullerup Bæk Skolen på Skjoldborgsvej tegnes der talbogstaver i skolegården til kobling af leg og bevægelse for 72.000 kroner.

Otte ting, byrådet sagde ja til: Syv etager i kanalbyen og lejligheder i Kosmorama-bygningen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce