Over 20 millioner kroner: Strøm til krydstogter vil koste nye kabler

Når krydstogtskibe lægger til kaj, producerer de egen elforsyning. Trefor Elnet og Fredericia Kommune sonderede allerede i 2014 mulighederne for et anlæg, men udfordringen er at få en fornuftig økonomi i det. Skibene har et stort strømforbrug, men i få timer. Arkivfoto: Dorte Brandsen

Over 20 millioner kroner: Strøm til krydstogter vil koste nye kabler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trefor Elnet har sammen med Fredericia Kommune sonderet mulighederne for at etablere landstrømsanlæg til krydstogtskibe på kajen i Fredericia. Projektet vil koste millioner og kræve helt ny forsyning trukket til kajen.

Fredericia: Når krydstogtskibene i weekenden havde behov for strøm til køkkener, lys og varme ombord, blev det fremstillet af skibets egne dieseldrevne maskiner. Fredericia Havn har ikke et såkaldt landstrømsanlæg, som kan forsyne krydstogtskibene, ligesom de fleste skibe heller ikke har det nødvendige udstyr til at tage imod strømmen fra land.

Hvis det skulle etableres, ville det sandsynligvis involvere Trefor Elnet. Her vurderer elforsyningschef Per Sørensen, at det vil være svært at få en fornuftig forretning ud af at etablere et anlæg, der kan sikre, at krydstogtskibe kan koble sig på den lokale elforsyning.

Udfordringen ved at levere strøm fra land til krydstogtskibe er, at skibenes strømsystem er baseret på strøm, der er baseret på 60 hz.

- Skibenes el-system kan ikke tilsluttes direkte Trefor El-nels distributionsnet. Men det kan løses ved at etablere et såkaldt "shore to ship"-anlæg - eller landstrømsanlæg, forklarer Per Sørensen.

Det anlæg produceres og tilbydes i dag af leverandører som ABB, Siemens m.fl., oplyser han.

Skibenes el-system kan ikke tilsluttes direkte Trefor El-nels distributionsnet.
Elforsyningschef for Trefor Elnet Per Sørensen

Meget strøm i få timer

Ifølge Per Sørensen vil en tilslutning koste mellem 20-30 millioner kroner.

- Vi har i 2014 været i dialog med Fredericia Kommune om det, men der var kun tale om sonderinger. Den store udfordring er at få finansieret et "shore to ship"-anlæg og få en fornuftig business case, siger Per Sørensen.

Konkret vil en "shore to ship"-løsning eller et landstrømsanlæg kræve, at Trefor El-net skal etablere elforsyning frem til anlægget, som placeres på havneområdet, hvor krydstogtskibene anløber, i dag Kastelskajen. På kajen skal selve landstrømsanlægget etableres.

- Et af de væsentlige udfordringer ved at etablere en "shore to ship"-løsning er, at krydstogtskibene har behov for en høj kapacitet, men kun i få timer, siger Per Sørensen.

Brancheorganisationen Dansk Energi har peget på, at opgaven med at etablere anlæg til strøm kunne ligge hos de lokale forsyningsselskaber.

- Kunne det være en opgave, som du kan se i Trefor Elnets portefølje?

- Trefor El-net har bevilling til at drive eldistributionsnettet og må ikke have sideordnede aktiviteter. Trefor El-net er underlagt en regulering, der ikke tillader at etablere denne form for anlæg, men omvendt har vi pligt til at tilslutte et "shore to ship"-anlæg, hvis det ønskes, og jeg er sikker på, at vi gerne tager drøftelsen, siger Per Sørensen.

Det vil i så tilfælde være ADP A/S, som ville stå som ordregiver til det projekt. Det er endnu ikke på tale, men næstformand i ADP A/S borgmester Jacob Bjerregaard har tidligere udtalt til Fredericia Dagblad, at det er en sag, som havneselskabet har fokus på.

Krydstogtsanløbene kritiseres for at udløse forurening, når de ved kaj producerer egen strøm. Analyse af krydstogtanløbene i Aarhus og Københavns havne har vist, at udledningen svarer til en belastning af flere tusind biler.

Over 20 millioner kroner: Strøm til krydstogter vil koste nye kabler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce