På jagt efter kommunale topbosser: Sidste frist for at søge stillinger som koncernchef

Når kalenderen viser 1. spril 2019, sætter to nye koncernchefer sig formentlig i direktørstolen på Fredericia Rådhus. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

På jagt efter kommunale topbosser: Sidste frist for at søge stillinger som koncernchef

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jobbene som koncernchef for Teknik og Miljø samt for Social og Beskæftigelse skal besættes inden længe. De er en del af Fredericia Kommunes nye koncernmodel, som byrådet vedtog i slutningen af 2018.

Fredericia: Det er ved at være sidste chance for at søge, hvis du vil komme i betragtning til to nye job som koncernchef i Fredericia Kommune.

Mandag 4. februar klokken 12 er der nemlig ansøgningsfrist til stillingerne som koncernchef for henholdsvis Teknik og Miljø samt Social og Beskæftigelse.

Jobbene blev slået op i forbindelse med, at byrådet før juleferien besluttede at lave en organisationsændring og indføre en såkaldt koncernmodel.

Det skyldtes, at byrådet i forbindelse med budgettet for 2019 vedtog en besparelse på otte millioner kroner på administrationen, hvilket blandt andet betød, at velfærdsdirektør Mogens Bak Hansen fratrådte ved årsskiftet.

De fire koncernområder
Senior og Handicap: Mona Nederby Larsen fortsætter.Social og Beskæftigelse: Ledig stilling. Teknik og Miljø: Ledig stilling. Børn og Unge: Kirsten Blæhr (Familie og børnesundhed) og Anders Axø (børn og unge) er ledere. Der tages stilling til ledelsesstrukturen, når byrådets temperaturmåling på børn- og ungeområdet er afsluttet.

Mange ansatte under sig

Som en del af planen skal der være fire koncernchefer under kommunaldirektør Annemarie Schou Zacho-Broe, og efter puslespillet blev lagt, stod det klart, at der manglede to koncernchefer.

Positionen som koncernchef for Teknik og Miljø indebærer ifølge jobopslaget, at man får ansvaret for otte ledere og omkring 330 medarbejdere, og at man skal sikre, at Fredericia som en af landets førende erhvervskommuner også er i førerfeltet, når det gælder grøn omstilling.

Som øverste chef for Social og Beskæftigelse får vedkommende, der lander jobbet, fire ledere og over 400 medarbejdere under sig. Hvis man skal have held til at få stillingen, skal man kunne skabe fremtidens jobcenter og sætte velfærd højt på dagsordenen.

Konsulentvirksomheden Genitor medvirker ved ansættelsen af de to nye koncernchefer, som formentlig sætter sig i deres stole på rådhuset 1. april.

DF'er kritisk over for model

Den nye koncernmodel, som et enigt byråd vedtog, blev mødt af kritik fra flere medarbejdergrupper, som mente, at de ikke havde haft nok tid til at afgive et ordentligt høringssvar.

Også DF's Inger Nielsen opponerede mod planen blot få dage efter, at hun har været med til at vedtage den.

Hun satte blandt andet spørgsmålstegn ved, om der reelt bliver sparet otte millioner kroner, når der skal ansættes to koncernchefer.

På jagt efter kommunale topbosser: Sidste frist for at søge stillinger som koncernchef

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce