Politiet har fundet synderen bag påkørslen af Nørreport: - Chaufføren opdagede det ikke

Det var en lastbilchauffør, der uden at opdage det kom til at påkøre Nørre Port forleden. Foto: Peter Leth-Larsen

Politiet har fundet synderen bag påkørslen af Nørreport: - Chaufføren opdagede det ikke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet har fundet den uheldige. Sagen nu et anliggende mellem vognmands forsikring og Fredericia Kommune. Portens farve deler stadig vandene.

Fredericia: Det var en lokal vognmand, der uforvarende kom til at påkøre Nørreport tirsdag den 12. marts.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi samt voldmester og kulturarvsinspektør ved Museerne i Fredericia, Mikael Holdgaard Nielsen.

Forsikringen ordner nu forholdet. Museerne er sammen med Fredericia Kommunes ejendomsafdeling ved at indhente tilbud på en reparation, så skaderne kan udbedres.

Port fylder snart 100 år
Omkring 1920 var trafikken i Fredericia vokset i en sådan grad, at behovet for at kunne komme ind og ud steg.Nørreport åbnede derfor i 1922.

Mellem Prinsens Port og Kongens Port havde der ligget en gammel militær udfaldsport. Den blev sløjfet, og på næsten samme sted brød man gennem volden for at gøre plads til den nye port.

Nørreport er tegnet af arkitekt O. Gundlach-Petersen, som også er manden bag Danmarks Port fra 1925.

Kilde: Museerne i Fredericia
I forbindelse med uheldet på Nørre Port er dens farve igen blevet aktuel. Der er delte meninger. Nogle synes, porten skal være grå og se ud som ved indvielsen 1922. Andre mener gul og endnu andre hæder til den nuværende røde farve. Her er vi i 1999. Foto: 4a Alléskolen, Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn

Skete 12. marts

Politiet fik anmeldelsen tirsdag klokken 9.13 i sidste uge, og efterfølgende har det været i kontakt med chaufførens vognmand, forklarer vicepolitiinspektør, Finn Ellesgaard Nielsen, til Fredericia Dagblad:

- Chaufføren opdagede ikke, han ramte porten.

Ved uheldet på den røde port, der forbinder Nr. Voldgade og 6. Julivej, blev der revet en lang jernliste af i venstre side. Den sad fast med skruer. Mørtel og mursten rev sig også løs, og kønt ser det ikke ud.

Nørre Port, under renovering i 1984. Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn
Nørre Port, under renovering i 1984. Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn

Generelt i dårlig stand

Før påkørslen havde Nørreport det nu heller ikke helt godt.

- Tilstanden er møgelendig, udtalte voldmesteren i forbindelse med omtalen af uheldet:

- Den synker ned mod voldgraven i den nordøstlige side, og den trænger til en ordentlig overhaling. Det kan alle se, der kommer forbi. Der er også nogle af fugtspærrerne, man fik lagt ud i 90'erne, som er gået i stykker, så den døjer også med vandindtrængning.

Porten udsmykket i forbindelse med Fredericias 300 års byjubilæum i 1950. Foto: Lisberg, Kolding, Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn
Porten udsmykket i forbindelse med Fredericias 300 års byjubilæum i 1950. Foto: Lisberg, Kolding, Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn

Rød, grå eller gul?

I mange år har Nørreports røde farve desuden delte vandene.

Oprindelig var udtrykket gråt puds. Men i 1990'erne blev den rød i forbindelse med en renovering. Et nedsat udvalg med blandt andet borgere og kunstnere valgte farven. I den bedste af alle verdener ønsker Museerne i Fredericia sig imidlertid, at Nørreport blev gul som Prinsens Port.

En større revitalisering og til dels nyfortolkning af hele voldanlægget står for, og der har været udskrevet arkitektkonkurrence. Millioner af fondskroner udefra er også overført til Fredericia. Planen er, at arbejdet så småt indledes i år. Om Nørreport i den ombæring får nyt look, er dog uvist.

Politiet har fundet synderen bag påkørslen af Nørreport: - Chaufføren opdagede det ikke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce