Politikere vil se på tidstyranni: To minutter til at udlevere piller

Viceborgmester Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti, og borgmester Jacob Bjerregaard fremhævede mange forbedringer på ældreområdet inden for den seneste byrådsperiode. Foto: Marianne Husted

Politikere vil se på tidstyranni: To minutter til at udlevere piller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredericia er blandt de kommuner, der bruger flest penge på ældreområdet. Og sådan skal det være, lød det på vælgermøde på Social- og Sundhedsskolen.

Fredericia: Kan det passe, at der blot er afsat to minutter til at udlevere piller. Man kan jo knap nok komme af tøjet, før man igen skal være ude af døren.

Det var jordnære spørgsmål fra hverdagen, som blev stillet, da Social- og Sundhedsskolen på 6. Julivej havde inviteret seks byrådskandidater til vælgermøde for godt 100 studerende, hvor det især kom til at handle om hjemmepleje.

Nej, sådan skal det ikke være, lød det hele raden rundt fra borgmester Jacob Bjerregaard (S), viceborgmester Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti, Cecilie Roed Schultz, Enhedslisten, Peder Tind, Venstre, Connie Jørgensen, SF, og Jørn Henner, Miljø og Velfærdslisten.

 
Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti, der fik tilslutning til dette synspunkt fra de øvrige i panelet.
Det var en aula fyldt med interesserede og lyttende elever, da Social- og Sundhedsskolen mandag lagde hus til et vælgermøde. Foto: Marianne Husted
Det var en aula fyldt med interesserede og lyttende elever, da Social- og Sundhedsskolen mandag lagde hus til et vælgermøde. Foto: Marianne Husted

Stor efterspørgsel - få elevpladser

De kommende social- og sundhedshjælpere og assistenter er en ombejlet gruppe, viste vælgermødet også.

- Vi får hårdt brug for jer i fremtiden, lød det fra panelet, som ønsker flere ansøgere til området.

Men hvorfor har der så ikke været flere end ni elevpladser at søge i Fredericia Kommune i år, lød spørgmålet fra salen.

Her kunne borgmester Jacob Bjerregaard svare, at der på budgettet for 2018 netop er sat flere penge af til elevpladser - ikke alene inden for hjemmeplejen, men også inden for andre områder.

 

Samtale på tværs af partier - Peder Tind fik sig en passiar med flittige partisoldater. Foto: Marianne Husted
Samtale på tværs af partier - Peder Tind fik sig en passiar med flittige partisoldater. Foto: Marianne Husted

Køb af pleje-ydelser

Enighed var der langt hen ad vejen, men også forskelle i holdninger, når det gælder tilkøb af offentlige ydelser på plejeområdet.

- Det skal der være mulighed for, da folk jo i forvejen kan købe dem privat, sagde Venstres borgmesterkandidat, Peder Tind, der var på linje med Susanne Eilersen og Jacob Bjerregaard.

Jørn Henner, Connie Jørgensen og Cecilie Roed Schultz var af den opfattelse, at det aldrig må komme dertil, at folk med plejebehov får brug for at skulle købe sig til ekstra ydelser.

 

Seks på stribe, som var enige om meget, men uenige, når det gælder om, hvor meget privatsektoren skal klare i forhold til ældreområdet. Foto: Marianne Husted
Seks på stribe, som var enige om meget, men uenige, når det gælder om, hvor meget privatsektoren skal klare i forhold til ældreområdet. Foto: Marianne Husted

Enighed i Venstre?

Lidt drilleri blev det også til. Enhedslistens Cecilie Roed Schultz spurgte Venstres Peder Tind til, om han vil skære på ældreplejen, efter at hun havde hørt i P4 Trekanten byrådsmedlem Nikolaj Wyke (V) udtale, at der godt kan skæres på ældreplejen, da Fredericia Kommune er den kommune i Region Syddanmark, der bruger mest på området.

- Nej til besparelser, men der er givetvis ting, som kan gøres anderledes. Mindre kontrol og mere tillid, svarede han.

Bruger hele rammen

Hvordan vil I finansiere alle inititativer på ældreområdet, lød endnu et spørgsmål.

- Vi bruger hele rammen, og vi har fundet flere penge blandt andet ved at skære i ledelseslaget, lød det fra Jacob Bjerregaard, der er stolt af en række initiativer, som for eksempel Sundhedsthuset.

Susanne Eilersen vil finde penge på flygtninge- og integrationsområdet ved at få sendt flygtninge hjem, når der igen er fred i deres hjemlande. Peder Tind vil se på administrationen. Cecilie Roed Schultz vil bl.a. investere i forebyggelse. Connie Jørgensen understregede, at skatten ikke er fredet hos SF, mens Jørn Henner vil se på ledelseslaget.

 

Politikere vil se på tidstyranni: To minutter til at udlevere piller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce