Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Postgården er vært for globalt møde om arbejdsmiljø

Kristian Glæsel skal udarbejde en ny standard for miljøledelse på verdensplan og i denne uge har han samlet en arbejdsgruppe til topmøde i Fredericia. Foto: Benny F. Nielsen

Postgården er vært for globalt møde om arbejdsmiljø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

fredericia - Mandag morgen tog en stribe repræsentanter fra alverdens lande fat på nye drøftelser, der skal føre til et bedre arbejdsmiljø globalt set, og det foregik i meget danske omgivelser på Hotel Postgården.

3000 kommentarer

Det er Kristian Glæsel, direktør og indehaver af Glaesel HSEQ Management i Fredericia, som har fået til opgave at udarbejde en ny global standard for arbejdsmiljøledelse.

- Ved det seneste møde i Toronto i Canada var der ca. 3000 kommentarer til det nuværende udkast til en ny standard, og dengang nåede vi at gennemarbejde ca. 600 i løbet af de fem mødedage. Nu tager vi så fat på de resterende kommentarer, fortæller Kristian Glæsel, som med valget af mødested har satset på at give deltagerne et indtryk af dansk historie og tradition.

Et globalt sprog

En kommende ISO 45001 standard skal være mere ambitiøs og tidssvarende end den nuværende OHSAS 18001.

Kristian Glæsel er overbevist om, at han - trods komplicerede forhandlinger og tidskrævende arbejdsgange - kan tilbyde brugerne en ny og langt bedre standard end i dag.

- Den politiske målsætning for standarden opfattes lidt forskelligt blandt arbejdsgruppens medlemmer, fortæller han, og det er en af årsagerne til, at det trækker i langdrag med færdiggørelsen.

Vil forplante sig

En ISO standard på området arbejdsmiljøledelse bliver et dokument, som alle forholder sig til. Den vil højst sandsynlig blive et krav, som store virsomheder vil stille til deres underleverandører, og dermed vil de forplante sig til erhvervslivet verden over.