Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Radio Mælkebøtten: Podcast-serie om Luther er et hit

Arkivfoto: Scanpix

Radio Mælkebøtten: Podcast-serie om Luther er et hit

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Radio Mælkebøttens podcastserie om Luther er nået ud til over 100 radiostationer landet over. Cirka 170.000 lyttere har hørt hver af udsendelserne.

Fredericia: Over 25.000 lyttere har i løbet af få uger hørt Radio Mælkebøttens podcastserie på Youtube. Omdrejningspunktet for podcast'ene er Martin Luther, som var reformator. Det er Folketinget, som har bestilt produktionen af podcast'ene, men det er ikke kun hos podcast-brugere, at de er populære, ifølge en pressemeddelelse fra Radio Mælkebøtten.

Over 100 radiostationer over hele landet har modtaget og sendt udsendelserne, som de har fået gratis af Fredericias lokalradio. Det betyder, at hver udsendelse er nået ud til cirka 170.000 lyttere. Så sammenlagt er hver udsendelse nået længere ud end en artikel i JP's søndagstillæg ville kunne nå.

Serien har i øvrigt modtaget stor ros fra både fagfolk, det vil sige historikere, og ikke mindst lyttere over hele landet. Det er journalist Jan Simmen, der har stået for indholdet.

Luther i lydbilleder

Selv om en udsendelsesrække om Luther, som en del danskere måske ville opfatte som tør, ikke kan konkurrere med populære videoer om katte, så har der alligevel været mange tusinde inde og høre udsendelsen på youtube. Det på trods af, at youtube i bund og grund er et filmmedie, og der kun er tale om lyd.

Forklaringen bag den store succes er, at der er arbejdet meget med lydbilleder. Altså at det til sidst minder lidt om et gammeldags hørespil, selv om der stadig er tale om journalistiske produkter, med interview o.a.

Udover youtube kan udsendelserne findes på soundcloud, iTunes og naturligvis på diverse radiohjemmesider. Folk kan selv finde serien på radiomb.dk/historie eller finde en oversigt over youtube podcast'ene på freelance-danmark.dk/luther.htm. /EXP