Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Reformation var mere end Luther

Forsiden af bogen, der kan købes hos forfatteren eller i byens boghandler. Pr-foto

Reformation var mere end Luther

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredericianer udgiver værk om 27 af de mest kendte reformatorer.

Fredericia: Fredericianeren Rosa Engelbrecht udgiver lørdag 18. november et skrift med en række korte fortællinger om nogle af de vigtigste, men i det daglige lidt glemte reformatorer. Fortællingerne er et bidrag til reformationsårets mange markeringer. Det er en kort beskrivelse af de tidligste oprør mod pavekirken. Oprør, som varede mere end et årtusinde, og i 1517 førte til Martin Luthers opslag af sine 95 teser.

Men det var ikke kun Luther, som protesterede og satte fornyelser i gang. Mange var før ham eller samtidige og andre senere og både med og mod ham.

Publikationen er en illustreret forklaring om 27 af de mest kendte reformatorer gennem tiden, og om 12 af de fyrster, uden hvis støtte eller forfølgelser verden havde set anderledes ud i dag.

På Luthers tid opstod der store diskussioner og brydninger blandt teologer og reformatorer. Den samtidige Ulrich Zwingli, Schweiz, 1484 -1531, var f.eks. enig med Luther i mange spørgsmål, men ikke om nadverens betydning. Deraf opstod Den Evangelisk Reformerte Kirke, som i dag på verdensplan har 80 millioner medlemmer. Nogle af disse reformerte har egne menigheder i Danmark. Den Reformerte Menighed i Fredericia har derfor naturligt deltaget i fejringen af 500 året. Menigheden har blandt andet fejret en reformationsgudstjeneste, holdt foredrag om både mandlige og kvindelige reformatorer, plantet et "reformationstræ" i en børnehave og deltaget aktivt i kulturugens tema, reformationsåret. I november plantes en "Zwingli-eg". /EXP