Renovering ved Mongolian Barbeque nærmer sig en ende

Bygningen på hjørnet af Købmagergade og Danmarksgade, hvor restaurant Djengis Khan Mongolian Barbeque ligger, har været igennem en omfattende renovering, som restauratør og beboere snart kan se en ende på. Foto: Lene Dalsgaard Nielsdatter

Renovering ved Mongolian Barbeque nærmer sig en ende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I tre måneder har bygningen på hjørnet af Danmarksgade og Købmagergade, hvor Restaurant Djengis Khan Mongolian Barbeque ligger, været under renovering.

Fredericia: Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Sådan har restauratør Mac Yee Khai, der driver restaurant Djengis Kahn Mongolian Barbeque i bygningen på Danmarksgade 33 - på hjørnet af Danmarksgade og Købmagergade.

Bygningen er fra 1886 og er blevet renoveret for midler fra Bevaringsfonden for fæstningsbyen Fredericia, som var et samarbejde mellem Fredericia Kommune og A.P. Møller og hustru Chastine McKinney-Møllers fond til almene formål.

I slutningen af maj blev bygningen pakket ind i stilladser. Og siden starten af juni har håndværkere været i gang med at give bygningen en omfattende renovering primært udvendig, men der er også sket lidt indendøre.

- Vi har fået nye ventilationskasser, og der er blevet malet. Og så skal jeg have skiftet gulvtæppe, fortæller Mac Yee Khai, der lejer sig ind i bygningen, med et smil.

For selvom han har haft færre kunder i restauranten denne sommer, fordi de har været i tvivl om, restauranten var åben, så glæder han sig over renoveringen.

Helt nye termoruder hele vejen rundt. Og snart kommer nyt skilt over døren til restaurant Djengis Khan Mongolian Barbeque. Siden slutningen af maj har bygningen på hjørnet af Danmarksgade og Købmagergade været under renovering. Foto: Lene Dalsgaard Nielsdatter
Helt nye termoruder hele vejen rundt. Og snart kommer nyt skilt over døren til restaurant Djengis Khan Mongolian Barbeque. Siden slutningen af maj har bygningen på hjørnet af Danmarksgade og Købmagergade været under renovering. Foto: Lene Dalsgaard Nielsdatter

Nyt logo på vej

Selvom han dagligt støvsuger støv fra håndværkere op, så er han især meget begejstret over de nye termoruder, der er kommet i hele vejen rundt.

- Nu er det slut med træk, siger han og gestikulerer over mod bordene langs vinduespartierne og fortsætter:

- I denne eller næste uge får vi vores nye logo over døren med spotlys på. Vi får en menu op i dørkarmen, og vi får klistret vores navn nederst på ruderne, så forbipasserende ikke kigger ind på kundernes ben.

Restauratøren havde fået at vide, at renoveringen ville være færdig i slutningen af august. Men det våde vejr har forsinket håndværkerne lidt. Nu satser Mac Yee Khai på, at de bliver færdige i denne eller næste uge.

- Jeg håber, de bliver færdige så hurtigt som muligt, så vi kan drive forretning i fred og ro igen, men sådan er det, når bygningen skal renoveres, siger den 54-årige restauratør, der for snart 29 år siden forvandlede stueetagen af hjørnebygningen fra videoforretning til mongolsk grillrestaurant.

Renovering ved Mongolian Barbeque nærmer sig en ende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce