Ryk ind fra morgenstunden til ti års fest

Sct. Georgsspejdere og andre frivillige var tidligt på færde for at dække smukt op til ti års fødselsdag. Foto: Peter Leth-Larsen

Ryk ind fra morgenstunden til ti års fest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Plejecentret Othello fejrede ti års fødselsdag med make-up, kalvesteg og dans til orkestermusik. Frivillige fra blandt andet Sct. Georgsgilderne sikrede succesen.

Fredericia: Det krævede tålmodighed og en god logistik at afvikle den store indmarch til Othellos ti års fest i dagcentret onsdag middag. Kørestole og rolatorer måtte give plads for hinanden, da entreen til de flot dækkede langborde skulle ske til fuld musik fra Tvillingegårdens orkester.

Ti-året for plejecentret blev markeret med en gallafest i samarbejde med centrets personale og de frivillige.

- Vi har været i gang med planlægningen længe, og otte gildespejdere mødte ind ved ni-tiden for at vi kunne nå at blive klar, fortæller Carry Hansen, som står i spidsen for Sct. Georgsgildernes humanitære udvalg.

Gildespejderne har været en fast del af den frivillige flok på Othello siden 2012.

- Vi gik den gang til ledelsen i huset for at høre om de ville være med til et samarbejde, hvor vi en gang om måneden kommer og danser med beboerne. Dansen får minder frem, og heldigvis var ledelsen med på ideen fra starten, forklarer Carry Hansen.

Gildernes indsats og andre frivilliges gør en kæmpe forskel.
Centerleder Grethe Jørgensen
Så er man klar til fest. Foto: Peter Leth-Larsen
Så er man klar til fest. Foto: Peter Leth-Larsen

Fødselsdag og afdansningsbal

Ideen blev grebet af Othello og gallafesten onsdag var således både en fødselsdagsmarkering og afdansningsbal for sommeren.

Men inden der kunne danses til Tvillingegårdens toner, så skulle der spises og drikkes. En tre-retters festmenu med tilbehør af diverse drikkevarer blev serveret for de knap 100, som var fundet på plads ved langbordene.

- Vi har brugere af dagcentret og selvfølgelig vores beboere fra etagerne. Ikke alle magter at være sammen med så mange, så de får serveret på etagen og hygger sig der med en sang eller to, siger centerleder Grethe Jørgensen.

Samarbejdet med blandt andet Sct. Georgsgildet sætter hun stor pris på.

- Deres indsats og andre frivilliges gør en kæmpe forskel, siger hun.

Det krævede god logistik og tålmodighed at få alle ind til gallafesten på Othello. Foto: Peter Leth-Larsen
Det krævede god logistik og tålmodighed at få alle ind til gallafesten på Othello. Foto: Peter Leth-Larsen

Begavet fødselar

Grethe Jørgensen er godt tilfreds med den ti-årige.

- Jeg synes huset fungerer rigtig godt. Det var vi selvfølgelig spændte på, da vi rykkede ind, men jeg synes, at vi har fundet en god rytme, siger hun.

- Har I fødselsdagsønsker?

- Vi har næsten lige modtaget en stor donation på en million kroner, som vi blandt andet har bygget orangeri for. Vi har planer om at bruge resterende penge på en bar, så jeg har ikke lige nogle ønsker, der brænder, siger Grethe Jørgensen.

Et glas med velkomstdrink i hånden, inden man rullede på plads ved bordene. Foto: Peter Leth-Larsen
Et glas med velkomstdrink i hånden, inden man rullede på plads ved bordene. Foto: Peter Leth-Larsen
Gallafesten var samtidigt afdansningsbal for Sct. Georggildernes månedlige dansearrangement på Othello. Foto: Peter Leth-Larsen
Gallafesten var samtidigt afdansningsbal for Sct. Georggildernes månedlige dansearrangement på Othello. Foto: Peter Leth-Larsen
Siden 2012 har Sct. Georgs Gilderne i Fredericia støttet op om frivillige aktiviteter på Othello. Koordinator har i alle årene været Carry Hansen (t.v.) Til gallafesten stod gildespejderne også klar til at hjælpe med både frisure, make-up og neglelak. Foto: Peter Leth-Larsen

Der blev budt indenfor at personale og frivillige. Foto: Peter Leth-Larsen
Der blev budt indenfor at personale og frivillige. Foto: Peter Leth-Larsen

Ryk ind fra morgenstunden til ti års fest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce