S taler til 6. juli-fest: Kommer Mette Frederiksen til Fredericia?

Det er Socialdemokratiets tur til at sende en taler til 6. julifesten i Fredericia 2019. Bliver det Mette Frederiksen, som måske er ny statsminister til den tid? Det afgøres efter folketingsvalget grundlovsdag. De tre andre talere er derimod på plads. Blandt andet Kurt Sørensen, der udvandrede fra Fredericia til Amerika i 1950'erne og gjorde tjeneste gennem 30 år i U.S. Navy. Arkivfoto: Mette Mørk

S taler til 6. juli-fest: Kommer Mette Frederiksen til Fredericia?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er Socialdemokratiets tur til at holde årets politiske tale til 6. juli-festen, men hvem, partiet sender, er endnu uvist og afgøres efter valget. Æresgæsten er derimod på plads: amerikansk flådeofficer født i Fredericia.

Fredericia: Måske er det Danmarks kommende statsminister, der holder årets politiske tale i Fredericia 6. juli?

Det er i hvert fald partiets tur til at sende en repræsentant, og 6. Juli Komiteen er gået med til først at lade S melde klart ud efter folketingsvalget 5. juni. Det oplyser komiteens formand, Erik Schwensen.

Han vil ikke røbe, hvem der er i tankerne, men Mette Frederiksen er selvfølgelig det oplagte bud. En plan B haves dog.

Talen finder, som altid, sted på Landsoldatpladsen.

S, K og V kan tale i Fredericia
Indbydelsen til at holde den politiske tale 6. juli i Fredericia sendes traditionen tro - på skift - til de tre, gamle, store regeringspartier - Socialdemokratiet, Venstre og Konservative.

Præst taler for de døde

Samme dag, men ved Krigergraven ved Trinitatis Kirke, holder sognepræst Karina Dahlmann, Hannerup, årets gejstlige tale.

Talerne 6. juli slutter på Bülows Plads, hvor en udsending taler for dronningen. Denne gang Danmarks generalkonsul i Flensborg, tidligere folketingsmedlem for Venstre, Kim Andersen.

Og så er der byens æresgæst. Et bysbarn, der taler fra balkonen på Meldahls Rådhus på Bülows Plads efter fakkeloptoget om aftenen 5. juli.

Kurt fra Californien

Det bliver Kurt Sørensen, Altadena, Californien, født i Fredericia 1935 og opvokset i Prinsessegade 99, hvor hans forældre, der var fysioterapeuter, drev den hedengangne Romersk Badeanstalt.

Kurt Sørensen oplevede krigsårene, gik i Slesviggades Skole, deltog for 70 år siden i 100-året for Udfaldet 6. juli 1849 og sprang siden ud som student fra Fredericia Gymnasium i 1953.

Så rejste han væk, læste et år i Frankrig og et år i Spanien og emigrerede til USA.

30 år i U.S. Navy

- Jeg tog medicinsk embedseksamen fra Loma Linda University i Californien og efteruddannede mig i intern medicin og i tropemedicin på Georg Washington University, Georgetown University og London University, fortæller den i dag 83-årige pensionist.

I 30 år gjorde Kurt Sørensen tjeneste i U.S. Navy og endte som kommandør. Han forskede på Naval Medical Research Units centre i Egypten, Etiopien, Indonesien på Taiwan og Filippinerne. Samt hjemme i staterne. Blandt andet i malaria, denguefeber, tyfus og dykkersyge.

S taler til 6. juli-fest: Kommer Mette Frederiksen til Fredericia?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce