Sammenhold blev belønnet: Villakvarter anskaffer sig hjertestarter

Mads Greisen fra El-Hjørnet er i gang med at montere hjertestarteren, mens (fra venstre) Carsten Kyndal, frivilligkonsulent Jacob Hedelind fra Hjerteforeningen, Randi Klausen og lokalformand i Hjerteforeningen Anne Birgitte Rasmussen følger med. Foto: Peter Friis Autzen

Sammenhold blev belønnet: Villakvarter anskaffer sig hjertestarter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter indsamling til Hjerteforeningen har Rudolf Steiner Allé nu sin egen hjertestarter.

Snoghøj: Beboerne i et villakvarter i Snoghøj har anskaffet sig en fælles hjertestarter. Det er sket via indsamling til Hjerteforeningen, og fredag morgen blev den hængt op i Carsten Kyndals carport på Rudolf Steiner Allé 44.

Hjertestarteren er betalt af Hjerteforeningen, som i april havde danskerne på gaden ved en landsindsamling. Eller rettere: En lands-uddeling - for hvis beboerne i et område kunne bemande 15 indsamlingsruter, belønnede Hjerteforeningen det med en lokalt monteret hjertestarter.

- Vi havde på forhånd talt om at gå ind i kampen for at skaffe en hjertestarter, siger Randi Klausen, der bragte idéen op på grundejerforeningens generalforsamling.

Både hun og Carsten Kyndal forventer at blive "hjerteløbere" - altså frivillige, der kan tilkaldes via en alarm-app, når der er brug for hjertemassage eller en hjertestarter.

- De fleste hjertestop sker jo i hjemmet. Så det giver god mening at have en hjertetarter i nabolaget, fortæller lokalformand i Hjerteforeningen, Anne Birgitte Rasmussen.

Hjertestarteren har en værdi á omkring 21.000 kroner - en hel del mere end den lokale indsamling rejste. Den monteres i et grønt skab med lys og varme, så den altid er klar til brug. Den bruger strøm for cirka en krone om dagen.

Carsten Kyndal, Anne Birgitte Rasmussen, Randi Klausen og frivilligkonsulent Jacob Hedelind fra Hjerteforeningen foran den kameraovervågede carport, hvor hjertestarteren monteres med indbygget lys og varme. Foto: Peter Friis Autzen
Carsten Kyndal, Anne Birgitte Rasmussen, Randi Klausen og frivilligkonsulent Jacob Hedelind fra Hjerteforeningen foran den kameraovervågede carport, hvor hjertestarteren monteres med indbygget lys og varme. Foto: Peter Friis Autzen

Sammenhold blev belønnet: Villakvarter anskaffer sig hjertestarter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce