Sankthansbål i Madsby Legepark tændes for sent, mener bedstefar: Nu laves det om

Bålet i Madsby Legepark blev tændt klokken 21.30, men næste år bliver tidspunktet ændret. Foto: Anders Damgaard Holst Pedersen

Sankthansbål i Madsby Legepark tændes for sent, mener bedstefar: Nu laves det om

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvorfor er der ikke et tidligt sankthansbål i Madsby Legepark? Sådan lyder spørgsmålet fra en bedstefar, som tog hjem med tre skuffede børnebørn, inden bålet blev tændt klokken 21.30.

Fredericia: Sankthansaften slutter med et flot bål.

Men Ole Christiansen og hans børnebørn gik glip af højdepunktet, da der søndag var sankthansfest i Madsby Legepark.

- Bålet blev først tændt klokken 21.30, og det er ikke noget godt tidspunkt for familier med småbørn, siger Ole Christiansen, der bor i Fredericia.

Hans børnebørn er henholdsvis 20 måneder, fire år og otte år. Også deres forældre var med på familieturen til sankthans i Madsby Legepark.

- Vi var nødt til at tage hjem, før bålet blev tændt, for det er langt over børnenes sengetid. Det var der også mange andre, der gjorde. Børnene var jo skuffede over, at de skulle tage hjem. Derfor har jeg en lille bøn til Madsby Legepark. Kunne man ikke næste år lave et lille bål klokken 18.30, så børnene også kan få det med?

Sankthansbålet i Madsby Legepark. Foto: Anders Damgaard Holst Pedersen
Sankthansbålet i Madsby Legepark. Foto: Anders Damgaard Holst Pedersen

Legeparken: Det bliver mere børnevenligt

Fredericia Dagblad sendte spørgsmålet videre til Kent Jensen, som er leder for Madsby Legepark og Den Historiske Miniby.

- Det er sjovt, du ringer, for vi har lige diskuteret det i dag, siger Kent Jensen, som godt kan følge Ole Christiansens argument.

Derfor er der planer om at tænde bålet tidligere i 2020.

- Vi vil gerne gøre det mere børnevenligt, siger Kent Jensen, der tiltrådte som leder 1. maj og ikke har været med til at planlægge årets arrangement.

Til næste års arrangement er der også idéer om at lave flere aktiviteter for børn.

- Der er tradition for, at bålet tændes sent, men vi vil gerne lave noget for hele familien. Det er ikke planen at lave et tidligt bål for børnene, men i stedet vil vi nok tænde det store bål lidt tidligere, siger Kent Jensen.

Sankthansbål i Madsby Legepark tændes for sent, mener bedstefar: Nu laves det om

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce