Seebach sejrer: Sætter musical-rekord med 190.000 billetter

Skuespillerne i 'Seebach' portrætterer en lang række kendte ansigter - men Tommy og Rasmus Seebach er de primære. Her er det Fredericia Teaters egen Teit Samsø i rollen som Tommy i en scene, hvor den kommende nedtur føles tættere og tættere på. Foto: Søren Malmose

Seebach sejrer: Sætter musical-rekord med 190.000 billetter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredericia Teaters millionmusical 'Seebach' er nu landets bedst sælgende musical i mere end 15 år. Spilleperioden i København forlænges med 17 forestillinger.

Fredericia: Fredericia Teater har slået sin egen rekord i billetsalg. Millionmusicalen Seebach har rundet 190.000 billetter. Det gør forestillingen til teatrets bedst sælgende nogensinde - og gør den samtidig til landets bedst sælgende musical i 15 år, oplyser teatret i en pressemeddelelse.

Teaterchef Søren Møller er begejstret.

- Jeg er mere end stolt. Mest af alt fordi vi har ramt en hel masse danskere lige midt i hjertekulen med en perle af en musical, som er en ægte føl-det-hele forestilling, siger han og tilføjer, at publikum i usædvanlig grad har henvendt sig direkte til ham med rosende ord og kommentarer.

- Jeg kan ikke huske, at jeg tidligere har modtaget så mange uopfordrede takke-mails, som jeg har denne gang fra glade publikummer, der har oplevet "Seebach".

Jeg er mere end stolt.
Søren Møller, teaterchef
Idéen om en Seebach-forestilling var allerede på bordet, inden Shubudua-musicalen blev præsenteret, oplyser teaterchef Søren Møller. Men Seebach kom sidst og er nu også blevet størst. Arkivfoto
Idéen om en Seebach-forestilling var allerede på bordet, inden Shubudua-musicalen blev præsenteret, oplyser teaterchef Søren Møller. Men Seebach kom sidst og er nu også blevet størst. Arkivfoto

Forlænger for sidste gang

Succesen får Fredericia Teater til at forlænge forestillingsperioden på Det Kongelige Teater i København. 17 nye forestillinger er sat til salg. Men så er det slut.

- Nu er det altså uigenkaldeligt allersidste chance. Teater forsvinder, når tæppet går ned for sidste gang, og det gør det for Seebach-musicalen den 25. august, siger Søren Møller

Til den tid har forestillingen rullet over scenen over 200 gange og også på dét tal slået teatrets egen rekord. Premieren var i Fredericia tilbage i september sidste år. Siden måtte publikum i Aarhus overgive sig til fortællingen om Tommy og Rasmus Seebach. Og til sidst fik de af Københavns musical-fans, som ikke havde turdet tage turen til Jylland, mulighed for at opleve forestillingen på deres lokale nationalscene, da der var københavner-premiere sankthansaften 23. juni i år.

Alle tre steder har publikum stået i kø, kendiserne har rost og anmelderne klappet. Selv Reumert-komitéen bed mærke i musicalen.

Musicalen er skrevet af Mads Æbeløe sammen med Søren Møller og instruktør Thomas Agerholm. Kim Ace Nielsen, der skal spille Tarzan i Fredericia Teaters næste million-projekt er koreograf på 'Seebach'.

Seebach sejrer: Sætter musical-rekord med 190.000 billetter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce