Seks siloer rejser sig i Møllebugten - bliver klar til årets høst

Det kræver koncentration og erfaring at få løfteudstyret anbragt korrekt, så det tunge stålelement kan flyttes sikkert på plads. Foto: Peter Leth-Larsen

Seks siloer rejser sig i Møllebugten - bliver klar til årets høst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seks ud af planlagte 10 siloer har skruet sig op i Møllebugten. De fire store skal bygges nedefra, og hele anlægget stå færdigt til høsten 2019. Det er senere end oprindelig planlagt, men diskussioner om lokalplan trak ud.

Fredericia: Seks stålblanke siloer har rejst sig i Møllebugten et stenkast fra Fredericia Shippings hovedsæde. Fra kontoret på 1. sal kan direktør Klaus G. Andersen følge arbejdet på en grå decemberdag og se, at målet nærmer sig.

- Oprindeligt havde vi håbet, at anlægget havde stået færdig til høsten, men det kunne ikke lade sig gøre. Det kom til at betyde mindre, fordi tørken gjorde, at høstudbyttet blev mindre end ventet. Men til høsten næste år, da er vi helt sikkert klar, siger Klaus G. Andersen.

De seks siloer og tørreriet i sidebygningen stikker op over kajkanten, men seks-syv meter nede ligger den virkelige udfordring for projektet.

- Kornet bliver sendt ind i siloerne fra toppen, men det bliver sendt ud fra bunden. Kornet bliver løftet op i en slags elevator og fordelt i siloerne. Det ryger ud i bunden til et transportbånd, som sender kornet ud til skibene, hvor det lastes ombord, forklarer Klaus G. Andersen.

Fra tanke til siloer
Fredericia Shipping bad i december 2016 om dispensation til bygningshøjden for et siloanlæg i Møllebugten. Der var tilladelse til at bygge i 20 meters højde, men siloanlægget ville blive på 35 meter.I første omgang valgte Fredericia Kommune at håndtere det som en dispensationssag i forhold til lokalplanen.

Men anlægget mødte fra starten massiv modstand fra naboerne i Prangervejskvarteret, hvor man frygtede for udsigten til de 35 meter høje siloer.

73 indsigelser og kommentarer fik politikerne til at ændre kurs og beslutte at lave en helt ny lokalplan for projektet.

Som en del af lokalplanlægningen skulle Fredericia Shipping lave en visualisering over, hvordan siloerne ville tage sig ud på havnen, og naboerne mente ikke, at den var korrekt.

Sagen trak ud og blev politisk.

Lokalplanen blev behandlet i by-og planudvalget 29. august 2017 og sendt videre til endelig afgørelse i byrådet.

DF's Inger Nielsen stemte i udvalget mod planen og holdt fast i sin afvisning, da byrådet 10. oktober skulle træffe den endelige beslutning om lokalplanen.

Hendes to partifæller bakkede op om planen, mens resten af byrådet undtagen Enhedslisten sagde ja.

Anlægsarbejdet gik i gang i forsommeren.

Siloanlægget må ikke overstige en samlet højde af 35 meter over det eksisterende terræn.

Bebyggelsen består af 10 siloer med lodrette facader i en højde af 25 meter.

Øverst placeres en konisk top på yderligere fem meter med en topdiameter på omkring en meter.

Over siloerne i en højde af yderligere fem meter etableres anlæg til transport af korn.

Siloerne vil patinere og blive matte inden kort tid.
Der kommunikeres tydeligt mellem mandskabet på jorden og kranføreren, som skal styre elementet på plads. Det er mandskab fra leverandøreren Lachenmeier A/S, som står for monteringen. Foto: Peter Leth-Larsen
Der kommunikeres tydeligt mellem mandskabet på jorden og kranføreren, som skal styre elementet på plads. Det er mandskab fra leverandøreren Lachenmeier A/S, som står for monteringen. Foto: Peter Leth-Larsen

Plads til 40.000 ton

Anlægget bliver opført af Fredericia Shipping og dets partner Copenhagen Merchants, og DLG lejer sig ind. Der er plads til 40.000 ton korn, majs eller raps i siloerne, som vil blive fyldt og tømt løbende.

- Jeg vil tro, at vi får vendt anlægget fire gange årligt, siger Klaus G. Andersen.

Han understreger, at der kun bliver tale om varer, der kan løbe frit i anlægget. Soya kan anlægget ikke bruges til, da der er risiko for, at det vil klumpe i transportsystemet.

- Vi får leveret kornet fra landmændene, og så skal det renses og tørres. Tørreriet kommer til at køre på naturgas. Vi ville gerne have anvendt overskudsvarme fra TVIS, men gas har en større effekt, og installationen er billigere, så det blev løsningen, siger Klaus G. Andersen.

Adgangen til naturgas er tæt på. En naturgasledning løber lige ude i Strandvejen.

Siloerne er forbundet på toppen. Foto: Peter Leth-Larsen
Siloerne er forbundet på toppen. Foto: Peter Leth-Larsen

To anlæg i landet

Det er DLG, der har ønsket en centralisering af håndteringen. Fredericia Havn ligger centralt placeret i forhold til Jylland og Fyn, mens et tilsvarende anlæg på Masnedsø skal servicere de sjællandske landmænd.

Anlægget på Masnedø opføres også i samarbejde med DLG og Copenhagen Merchants.

Tendensen i landbruget er, at kornproduktionen stiger, men forbruget til foder daler. Derfor er der behov for at udskibe mere korn end tidligere.

- For få år siden blev der produceret 10-11 millioner ton korn årligt, og 7-9 millioner tons blev brugt til foder. På længere sigt er det måske kun 5-6 millioner ton, der bruges til foder, og derfor er anlæggene bygget til at håndtere de store ekstra mængder, der opstår til eksport, siger Klaus G. Andersen.

I det økonomiske regnestykke gælder det om at minimere udgifterne til håndtering.

- Hvis landmanden kan køre det direkte til Fredericia i stedet for at omlade på et mindre lager for bagefter at køre til udskibning fra den rigtige havn, er der penge at spare, siger Klaus G. Andersen.

Adm. direktør Klaus G. Andersen ser frem til, at siloanlægget står klar til næste høst. Projektet har været længere undervejs end planlagt, da det blev nødvendigt at udarbejde en helt ny lokalplan for området på grund af siloernes højde. Godt 100 millioner kroner ender investeringen på. Foto: Peter Leth-Larsen
Adm. direktør Klaus G. Andersen ser frem til, at siloanlægget står klar til næste høst. Projektet har været længere undervejs end planlagt, da det blev nødvendigt at udarbejde en helt ny lokalplan for området på grund af siloernes højde. Godt 100 millioner kroner ender investeringen på. Foto: Peter Leth-Larsen

Aldrig støvfrit

Fredericia Havn er i den forbindelse den "rigtige" havn. Der er dybdegang med plads til store skibe med kurs mod oversøiske markeder.

Lastning eller losning af skibene kommer i princippet til at foregå som i dag, hvor kornet transporteres fra pakhus til skib med båndsystemer.

- Vi gør, hvad vi kan for at lave inddækning og afsugning, så det ikke støver, men støvfrit er det ikke. Vi prøver at tage hensyn til vejrforholdene, men håndteringen omkring skibene kan ikke blive helt støvfrit, siger Klaus G. Andersen.

Fredericia Havn har investeret i et støvgardin, som man også vil sætte i spil for at undgå de støvgener, som især har ramt bådfolket i lystbådehavnen.

- Vi håber, at det i hvert fald kan mærkes, at vi laver et nyt lukket system til at modtage kornet fra lastbiler og til at genlæsse lastbiler, hvis det skulle blive nødvendigt. Det kommer til at foregå bag lukkede porte, siger Klaus G. Andersen og viser vej gennem den store hal, hvor lastbiler kan køre enten tomme eller fyldte ind og forlade hallen i den anden ende.

Der følger flot udsigt med, når man er silobygger i Møllebugten. Foto: Peter Leth-Larsen
Der følger flot udsigt med, når man er silobygger i Møllebugten. Foto: Peter Leth-Larsen

Grundvand presser på

Anlægget er specialdesignet til Fredericia Havn af maskinhovedentreprenøren Lachenmeier. Lokale underentreprenører har også været i sving for at lave jord- og betonarbejdet, som ikke syner af meget, men som er en væsentlig årsag til, at prisen runder 100 millioner kroner.

- Når vi kommer to meter ned i jorden, rammer vi grundvandet, og vi har et kælderniveau, der ligger i seks-syv meter. Det betyder, at der skal støbes i vand, og det forklarer også, hvorfor vi ikke bare kunne grave siloerne 35-40 meter ned, som det blev foreslået, da der var kritik af højden på anlægget, siger Klaus G. Andersen.

Den største udfordring for anlægget er da også at sikre, at der ikke løber vand ovenfra ned i kælderen, hvor transportbåndene til kornet løber.

- Alle de tekniske installationer er samlet under jorden, så vi skal helst ikke have den slags uheld, siger Klaus G. Andersen og kaster blikket ned i kælderhalsen, hvor der endnu har fået lov at stå regnvand i bunden.

Der er seks-syv meter kælder bag Klaus G. Andersen. I kælderniveua løber transportbånd til kornet. Den del af konstruktionen har været en udfordring. To meter nede står grundvandet. Foto: Peter Leth-Larsen
Der er seks-syv meter kælder bag Klaus G. Andersen. I kælderniveua løber transportbånd til kornet. Den del af konstruktionen har været en udfordring. To meter nede står grundvandet. Foto: Peter Leth-Larsen

Ingen reaktioner

Siloernes højde førte til, at der skulle udfærdiges en helt ny lokalplan for området. En dispensation til bygningshøjden kunne der ikke samles enighed om, og i sidste ende blev den nye lokalplan med accept af en bygningshøjde på op til 35 meter vedtaget i næsten enighed af byrådet.

- Det betød, at tidsplanen måtte ændres, men sådan er betingelserne. Efter vi har rejst siloerne, har der ikke været nogle reaktioner. Og vi synes heller ikke selv, at det virker så højt, som det kunne se ud på de visualiseringer, vi fik lavet. Jeg var selv lidt nervøs for, om stålet skinnede for meget, men det bliver mere mat med tiden, siger Klaus G. Andersen.

Så er der klar til det store hejs. Foto: Peter Leth-Larsen
Så er der klar til det store hejs. Foto: Peter Leth-Larsen

Seks siloer rejser sig i Møllebugten - bliver klar til årets høst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce