Seniorer i kø efter lejemål i fællesskaber

Edvin Steiness var i 2010 med til at stifte Senior Bo Fredericia og har været formand siden. Nu har han og hustruen selv valgt at skifte lejligheden i Sønderparken ud med en lejlighed i det seneste seniorbofællesskab i Kongens Punkt i Kanalbyen. Foto: Peter Leth-Larsen

Seniorer i kø efter lejemål i fællesskaber

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I den kommende uge er der generalforsamling i Senior Bo Fredericia, og formand Edvin Steines ville gerne have kunnet afsløre nye projekter til kommende lejere. Mulighederne afsøges inden for voldene, og det kan både blive helt nyt byggeri eller renovering af gammelt.

Fredericia: 175 står på venteliste til en lejlighed i et seniorfællesskab i Fredericia. Foreningen Senior Bo Fredericia ville gerne kunne kvittere med konkrete nye projekter, men formand Edvin Steiness må indtil videre melde pas.

- Jeg ville rigtigt gerne kunne have løftet sløret for nye projekter, når vi holder generalforsamling i næste uge, men det kan jeg desværre ikke. Vi står og skraber i jorden for at komme i gang med nyt, for vi har venteliste, som vi gerne ville kunne lette, siger Edvin Steiness.

Der er knap 100 lejemål fordelt på tre seniorbofællesskaber i Fredericia. Købmagergade Skole rummer 55, I.P. Schmidtgården har 23, mens Kongens Punkt i Kanalbyen har 28. Alt er udlejet.

- Vi vil gerne have det dobbelte antal lejemål. Det, tror jeg, er et realistisk tal for, hvad der kan rummes i Fredericia. Det skal være lejemål inden for voldene, men om det skal være nybyggeri, eller vi skal finde et bestående byggeri, som kan ombygges, det er mindre vigtigt. Det afgørende er beliggenheden, siger Edvin Steiness.

Alt besat hos Senior Bo
Det er næste år ti år siden, at interessen for at bo i seniorbofællesskaber førte til stiftelsen af Senior Bo Fredericia.Foreningen har i dag 175 medlemmer, som dermed er klar til at rykke i et seniorfællesskab, når muligheden viser sig.

Tre seniorfællesskaber har siden 2010 set dagens lys.

I.P. Schmidtgården råder over 23 lejligheder, som alle er udlejet.

Købmagergade Skole byder på 53 lejemål, som alle er udlejet.

Det nyeste og endnu ikke færdige Kongens Punkt i Kanalbyen kommer til at rumme 28 lejligheder, som alle er udlejet. Forventet indflyttet i slutningen af 2019.

Det er Boligkontoret Fredericia, som administrerer de særlige seniorlejemål, hvor kravet er, at man er fyldt 55 år.

Senior Bo Fredericia afvikler generalforsamling den 26. marts i Messe C.

Afdelingsformanden for Købmagergade Skole fortæller om deres første år som Senior Bo-fællesskab.
Købmagergade Skole blev købt af Boligkontoret Fredericia og indrettet til seniorbofællesskab. Det bød på udfordringer, men resultatet er godt, når man spørger de 53 lejere, som i dag nyder fællesskabet ude og inde. Arkivfoto: Marianne Husted
Købmagergade Skole blev købt af Boligkontoret Fredericia og indrettet til seniorbofællesskab. Det bød på udfordringer, men resultatet er godt, når man spørger de 53 lejere, som i dag nyder fællesskabet ude og inde. Arkivfoto: Marianne Husted

Flytter selv i seniorbofællesskab

Til november flytter han selv i seniorbofællesskab i Kanalbyen.

- Vi har 28 seniorboliger, og de er alle lejet ud. Vi har selv valgt at være en del af det, efter vi har boet 25 år i Sønderparken. Vi har haft en god tid der og en skøn lejlighed, men det er blevet for stort for os, og så vil vi gerne ind til byen, siger Edvin Steiness.

Dermed ligner han den typiske lejer til en seniorbolig. Par eller enlige plus 55 år, som har fået nok af at slå græs eller gøre rent på alt for mange kvadratmeter.

- Og så vil man gerne et fællesskab med andre. Det har man i høj grad fået på Købmagergades Skole, hvor der er fantastiske rammer for fælles aktiviteter. Det er virkelig blevet godt udnyttet, siger Edvin Steiness.

Skal være bynært

På listen over mulige eksisterende bygninger kunne være det store Sct. Joseph-kompleks, som bliver tømt i takt med at aktiviteterne flytter til Sundhedshuset.

- Beliggenheden er helt perfekt, men jeg aner ikke, hvad kommunen har af planer. Jeg ved heller ikke, om det har en tilstand, så det kan bygges om for en fornuftig pris, men det kunne bestemt være en mulighed, siger Edvin Steiness.

- Har I overvejet, at der kunne etableres seniorbofællesskaber uden for voldene?

- Vi har kigget på det, og jeg har været i Herslev og fortælle om mulighederne, men det blev ikke til noget. Så vores fokus er bag voldene, siger Edvin Steiness.

Senior Bo-foreningen er sammen med Boligkontoret Fredericia drivkraft i at finde mulighederne for nye bofællesskaber. I færdig stand bliver de overdraget til Boligkontoret Fredericia.

- Vi kunne i realiteten også samarbejde med andre, men det kommer næppe til at ske. Det har fungeret fint i de tre seniorfællesskaber, vi har etableret ind til videre, siger Edvin Steiness.

Selv om medlemslisten i Senior Bo Fredericia tæller 175, så er Edvin Steiness klar over, at det ikke er ensbetydende med, at 175 i morgen er klar til at rykke i en seniorbolig.

- Da vi etablerede seniorfællesskabet i Købmagergade Skole, lagde vi ud med en venteliste på langt over 100, men da lejlighederne blev udbudt, var det kun 18 af vores medlemmer, som ønskede en lejlighed. Selv om man er medlem, er det ikke sikkert, at man ønsker at flytte endnu, siger Edvin Steines.

Direktør for Boligkontoret Fredericia Finn Muus er indstillet på, at der skal kigges på etablering af nye seniorbofællesskaber.

- Vi ser på alle de muligheder, der måtte være. Vi har ikke haft speciel fokus på Sct. Joseph, fordi der er bygningsmæssige udfordringer, vi ikke umiddelbart kender omfanget af, siger han.

På foreningens generalforsamling i 2018 drøftede man blandt andet mulighed for at kunne bygge nyt på Voss-grunden, men heller ikke den mulighed er der indtil videre kommet konkret udspil ud af.

Seniorer i kø efter lejemål i fællesskaber

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce