Ser tilbage på et hårdt liv: Jeg skulle bare på ferie, men de kørte mig på børnehjem

- Jeg kan godt lide den, jeg er blevet til. Men vejen hertil var så skidt, at jeg kunne ønske, at mine selvmordsforsøg var lykkedes, siger Thomas Duch, der ikke i dag anser sig for at være selvmordstruet. Her sidder han i sit badeværelsesvindue og nyder en cigaret og udsigten over Fredericia. Foto: Peter Friis Autzen

Ser tilbage på et hårdt liv: Jeg skulle bare på ferie, men de kørte mig på børnehjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Thomas Duch fra Fredericia har overlevet misbrug, omsorgssvigt, selvmordsforsøg og meget andet. Nu er han klar til at fortælle sin historie og holde foredrag.

Fredericia: - Der kom en heks og kørte væk med mig.

30-årige Thomas Duch mindes den dag, han blev tvangsfjernet fra sit hjem i Fredericia. Den dag, hvor hans livs afveje for alvor begyndte. I de næste mange, mange år fulgte, hvad han i dag betegner som "et helvede" af børnehjem, institutioner, plejefamilier, misbrug, kriminalitet, 20-30 selvmordsforsøg og andre problemer.

11. januar klokken 19 holder han foredrag om sit liv. Det sker på Fredericia Idrætscenter.

Det er første gang, han fortæller sin historie. Han er nervøs, men gode venner bakker ham op. Han arbejder hårdt for at få sin historie kogt ned til en form og længde, der er egnet til foredrag.

Meget skal med, en hel del må udelades. Problemer, svigt og udfordringer skal belyses. Ikke for at klage, men for at oplyse, så andre kan bruge hans erfaringer - enten til at tilrettelægge en bedre social hjælp, eller til at tage skridt med eget liv.

Jeg har følt mig så alene, at jeg talte med en fantasiven: En godt to meter høj, rød mand, der var tynd som min insulinsprøjte.
Thomas Duch
En del af Thomas Duchs liv er ikke egnet til beskrivelse i avisen. Nogle af de ting vil han fortælle om på sit foredrag. Andre skal have lov at blive glemt. Foto: Peter Friis Autzen
En del af Thomas Duchs liv er ikke egnet til beskrivelse i avisen. Nogle af de ting vil han fortælle om på sit foredrag. Andre skal have lov at blive glemt. Foto: Peter Friis Autzen

Heksen og helvede

- Jeg tror, at jeg gik i 3. klasse. Jeg var en enspænder og blev mobbet i skolen. Da min søster skiftede skole, rettede hendes mobbere blikket mod mig.

Mobberiet var med til at gøre Thomas udadreagerende. Derhjemme kastede han med knive, sparkede og slog. Han husker, at han med en rulleskøjte slog sin søsters skinneben til blods - og morede sig over det. Han ved godt, at han ikke var nogen nem dreng.

- Den dag kommer jeg så hjem fra skole og ser straks, at en fremmed, sølvgrå minibus holder parkeret på vejen. Da jeg kommer ind, er der en ældre, spinkel, gråhåret, rynket dame i lejligheden. Jeg ser hende som en heks. "Du skal med mig ud at køre en tur", siger hun. Min mor sidder i et nabolokale og græder, og hun kommer ikke, selv om jeg råber. En brun wannabe-lædertaske er allerede pakket til mig. Jeg får at vide, at jeg bare lige skal på ferie i to uger, så familien kan få det godt igen. Og så bliver jeg kørt på børnehjem.

Den to uger lange "ferie" ender med at vare 51 uger. Undervejs stikker Thomas af flere gange.

- Jeg lærte at stjæle, mens jeg var på det børnehjem. På en gåtur med en pædagog sagde en af de andre drenge "du tør ikke". Men jeg turde. Jeg syntes, at det var sjovt og fedt at stjæle. Også selvom det kun var vingummibamser. Jeg ærgrede mig over, at jeg kun fik stjålet gule, for jeg kunne bedst lide de røde, siger Thomas.

I dag er Thomas kun afhængig af cigaretter og Pepsi Max. Men stofferne kalder stadig på ham hver eneste dag. Foto: Peter Friis Autzen
I dag er Thomas kun afhængig af cigaretter og Pepsi Max. Men stofferne kalder stadig på ham hver eneste dag. Foto: Peter Friis Autzen

Vi kan ikke hjælpe dig

Siden fulgte yderligere syv institutioner - eller børnehjem, som Thomas kalder dem - og tre plejefamilier. Han har også været indlagt på psykiatrisk afdeling - både den lukkede og den åbne, fortæller han.

På nogle børnehjem mødte han "pædagoger, der var alt for glade for børn - på den forkerte måde", som han udtrykker det.

Og på intet tidspunkt følte han, at institutionerne gav ham et sted at stå, der kunne hjælpe ham videre. Tværtimod gjorde børnehjemmene ham dummere og mere kriminel, fortæller han.

- Jeg havde brug for, at nogen lyttede til mig og forstod mig. Nogen, der kunne fjerne min følelse af at være helt forkert, siger han.

Kun én pædagog fik en stærk rolle hos Thomas, og kun to plejefamilier fungerede.

- Men da jeg blev 18, sagde en socialrådgiver "vi kan ikke hjælpe dig mere. Næste gang, jeg ser dig, har du en nål i armen." På en måde fik han ret - men nålen er en insulinsprøjte, og den sidder i maven. Jeg har nemlig sukkersyge, siger Thomas.

Ungdomslivet på egne ben bød på elementære udfordringer med at få økonomien til at fungere, lave mad, rydde op, have sunde venskaber og lignende dagligdag.

- Det eneste, jeg kunne, var kriminelt. Og jeg kom da også i fængsel - men ikke nær så meget, som jeg havde fortjent, siger Thomas.

En kort tid i fængslet blev udløst af en dødstrussel, han sendte til daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen.

- Det gav god street credibility i fængslet at sidde for en dødstrussel mod statsministeren. Folk skaffede mig alt, jeg havde brug for, siger han.

Forseelser som salg af euforiserende stoffer, grov vold, indbrud, dyremishandling og stofmisbrug lykkedes det ham at undgå straf for.

Jeg er ikke hel

I dag har Thomas et liv, der fungerer. Han bor i en lille lejlighed og har intet misbrug - ud over Pepsi Max og cigaretter.

- Det er ikke er super liv, men det er godt nok - og har aldrig været bedre. Jeg er kommet igennem helvede, men jeg er ikke hel. Mine venner siger, at jeg ikke er til at komme ind på livet af, siger han.

Stofmisbruget er ovre - men ikke trangen.

- Hver dag tænker jeg, at "i dag gør jeg det - i dag tager jeg noget". Og hver aften, når jeg går i seng, tænker jeg "hold da kæft hvor er du sej, at du ikke gjorde det i dag. Men i morgen..." Af alt det, jeg slæber rundt på, som jeg gerne vil af med, er dét - trangen til stoffer - det, jeg allerhelst vil af med.

Han døjer med stærk tinnitus - på det ene øre stammer det fra sygdom som barn, og på det andet er det udløst af slag og spark i hovedet.

Gode intentioner og omsorgssvigt

Gennem sin opvækst har Thomas været igennem et utal af sagsbehandlere og institutioner.

- Nogle institutioner har haft gode intentioner. Men andre har ikke haft gode intentioner. Jeg har været udsat for og vidne til ting, børn ikke skal opleve eller overvære. Nogle af mine oplevelser vil jeg kalde tortur mod børn, siger han.

Som voksen har han nærlæst sine papirer, og det har givet ham et nyt og mere nuanceret syn på ham selv og hans liv.

- Nogle af de ting, jeg oplevede som omsorgssvigt, kan jeg nu se, ikke var omsorgssvigt. Andre gange var det, men ikke hver gang jeg følte det sådan. Det kan jeg godt se nu.

Dén nye viden vil han berøre i sit foredrag i håbet om, at andre kan bruge den konstruktivt.

Som det ligger lige nu, bliver foredraget 11. januar klokken 19 på Fredericia Idrætscenter en engangsforeteelse.

Ser tilbage på et hårdt liv: Jeg skulle bare på ferie, men de kørte mig på børnehjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce