Slægtsforskning er sagen: Det er rart at finde lidt kød til skelettet

Niels Nybo Jakobsen har forsket i sin slægt og sine aner i 37 år. Efterhånden har han styr på sit stamtræ - i nogle "grene" hele 17 generationer tilbage. Foto: Peter Friis Autzen

Slægtsforskning er sagen: Det er rart at finde lidt kød til skelettet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er vanedannende at undersøge sine slægtsforhold tilbage i tiden. Og det giver en bedre forståelse for, hvad og hvem man selv er. Det oplever i hvert fald Niels Nybo Jakobsen fra Erritsø.

Erritsø: - Se, dét er min fars fætter. Han var snigskytte og døde på østfronten under krigen, siger Niels Nybo Jakobsen og peger på sin computerskærm.

Han har i mange år dyrket slægtsforskning som en omsiggribende fritidsaktivitet. Han har kortlagt sine aner tilbage i tiden og kan tegne et imponerende stamtræ, der i nogle grene strækker sig hele 17 generationer tilbage.

Men én ting er at finde frem til sine forfædres identitet og grundlæggende data. Noget andet er at finde deres fortælling - at finde frem til hvem de var, og hvordan de levede. Det sidste er klart det mest spændende, synes Niels.

- Stamtræet er slægtens skelet. At kende til menneskenes liv gør, at der også kommer kød på skelettet.

Historien om hans fars fætter er et eksempel. Fætteren gik i tysk tjeneste og mistede livet på den frygtede østfront. Det har taget tid at spore mandens historie, og Niels har været nødt til at grave i de dybeste arkiver og også forfølge udokumenterede oplysninger, indtil historien om faderens fætter pludselig åbenbarede sig. Med foto af manden i tysk uniform og det hele.

- Det har været noget tyskvenlighed i den del af familien. Det er jo ikke umiddelbart noget at være stolt af, men ved at sætte mig ind i deres historie har jeg dog opnået en bedre, menneskelig forståelse. Både af dem, min far og af mig selv, siger Niels.

Slægtsforskningen har gjort mig klogere på min familie og på mig selv.
Niels Nybo Jakobsen
Trekantområdets Slægthistoriske Forening
  • Trekantområdets Slægtshistoriske Forening blev stiftet den 21.oktober 1974 og arrangerer foredrag, ekskursioner og udveksling af erfaringer.
  • Foreningen har pt 96 medlemmer i hele Trekantområdet.
  • Medlemmerne holder møde den anden mandag i hver måned fra september til april. Det sker på Lokalhistorisk Arkiv på Frederik III's Vej i Fredericia. I forbindelse med møderne kan man få hjælp til blandt andet at læse gotisk skrift eller tips til nye søgeteknikker.
  • Kontingentet er på 220 kroner om året, hvilket blandt andet dækker foreningens eget blad, Slægts-Tidende.


Kilde: www.trekanten-slaegt.dk
I takt med, at flere og flere gamle arkiver er blevet digitaliseret, kan slægstforskere sidde derhjemme og finde oplysninger om deres slægtninge og stamtræ. Men det kræver viden og teknik. Nogle ting skal fortsat findes på papir. Foto: Peter Friis Autzen
I takt med, at flere og flere gamle arkiver er blevet digitaliseret, kan slægstforskere sidde derhjemme og finde oplysninger om deres slægtninge og stamtræ. Men det kræver viden og teknik. Nogle ting skal fortsat findes på papir. Foto: Peter Friis Autzen

Grave, grave, grave

- Et eller andet sted handler slægtsforskning om at kende sig selv: Hvad kommer jeg af?

Niels lægger en af sine egne slægthistoriske skrivelser på bordet i sit hjemmekontor. Hvert år skriver han en opdateret udgave og mailer den til familien. Så kan de læse og printe, hvis de er interesseret.

Det er 37 år siden, at Niels begyndte at slægtsforske. Han har ikke været lige fokuseret hele vejen igennem, men i dag bruger han ofte fem-ti timer om ugen på at finde uafdækkede historier og oplysninger om sin families fortid.

- På et tidspunkt kommer man dertil, at der ikke er mere at afdække. Men det tager lang tid, og jeg er der ikke endnu, siger han efter 37 års interesse og fritidsarbejde.

Han benytter sig meget af, at diverse arkiver er blevet digitaliseret i de senere år. Det gør det muligt at søge i arkiverne via computeren derhjemme.

- I gamle dage skulle man af sted til landsarkiverne i Viborg, Aabenraa eller København. I dag kan man finde rigtig meget digitialt, hvis bare man ved, hvor man skal lede, siger han.

Mange slægtsforskere lægger deres oplysninger ud på nettet i søgbare formater. Dermed stiger mængden af tilgængelige data hele tiden - også hurtigere end digitaliseringen af de formelle arkiver.

- Det er medvirkende til, at flere og flere slægtsforsker. Gennem de seneste mange år har interessen for slægtsforskning været markant stigende. Det forstår jeg godt - jeg blev i hvert fald virkelig bidt af det, da jeg gik i gang.

Slægtsforskning er sagen: Det er rart at finde lidt kød til skelettet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce