Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Søren Pape åben over for midlertidig politiskole

Mens man venter på, at politiskolen i Vejle bliver færdig, er justitsminister Søren Pape (K) klar til at se på midlertidige løsninger.Arkivfoto

Søren Pape åben over for midlertidig politiskole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den kommende politiskole kan ikke bruges før om tre år. Minister er klar til at se på midlertidige løsninger.

Vejle: En midlertidig politiskole kan være en mulighed.

Den kommende politiskole i Vejle er først færdig om tre år, og indtil da vil det ikke være muligt at bruge skolen, lyder det fra Bygningsstyrelsen, der er bygherre.

Det havde ellers været planen at få en etapevis opstart, så elever gradvist kunne få deres gang på skolen.

Den nyeste udvikling i sagen om politiskolen i Vestdanmark får Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti til at efterlyse en midlertidig løsning.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) er åben over for at se på mulighederne.

- Når der er et ønske fra partierne om at kigge på det, så ser vi på, hvad der er muligt. Det er ikke bare noget, man lige gør. Det kræver et stort setup at uddanne betjente andre steder som en midlertidig løsning.

- Det er ikke noget, jeg kan sige på stående fod, siger ministeren til spørgsmålet om, hvorvidt han mener, at der bør være en midlertidig skole.