Sportsgren får over en million kroner til ny æra: Udsigt til 89 m² under tag

Siden en ødelæggende brand tilbage i 2009 har Taulov BMX Klub ikke haft et tidssvarende klubhus. Nu er der penge på vej til ny, stor, moderne pavillon. Arkivfoto: Mads Hansen

Sportsgren får over en million kroner til ny æra: Udsigt til 89 m² under tag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Taulov BMX måtte se sit klubhus nedbrænde i 2009. Siden har forholdene for cykelryttere og forældre mildest talt været ringe, selvom de har flot bane at køre på. Nu sker der noget.

Taulov: Der er 1.139.000 kroner på vej til Taulov BMX Klub.

800.000 er forsikringssummen efter en brand i klubhuset på Tingvejen i 2009, og 339.000 kommer fra Fredericia Kommune. Erstatningen har ligget i kommunens kasse siden branden, der lagde klubhuset på den kommunalt ejede grund i aske. Pengene skal nu genopbygge bmx'ernes mødested, så det ikke kun består af klubbens 367 meter lange flot bane. Den blev etableret i 2008.

Både for vores medlemmer og forældrene har det været koldt at stå ude, og vi har jo også manglet et sted til det sociale klubliv. Et sted, hvor man kan gå ind og hygge sig og få en kop kaffe og en sodavand.
Dennis Andersen, fmd. f. Taulov BMX Klub
Sådan så klubhuset på den kommunale grund Tingvejen ud efter branden. Siden blev forsikringssummen udbetalt til komunen, som nu spæder til med nogle hundrede tusinde kroner, så Taulov BMX igen kan dyrke klublivet og det sociale ved siden af det rent sportslige på klubbens - i øvrigt fine - bane. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Sådan så klubhuset på den kommunale grund Tingvejen ud efter branden. Siden blev forsikringssummen udbetalt til komunen, som nu spæder til med nogle hundrede tusinde kroner, så Taulov BMX igen kan dyrke klublivet og det sociale ved siden af det rent sportslige på klubbens - i øvrigt fine - bane. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Kun skurvogn uden varme

Politikerne i kultur- og idrætsudvalget og i økonomiudvalget har sagt god for den store investering. Byrådet skal komme med det sidste nik.

Siden branden for 10 år siden har Taulov BMX på Tingvejen ved siden af Elbohallen kun haft containere til cykler og grej samt en mindre, opklodset, uopvarmet skurvogn med ét toilet.

Det fortæller formand, Dennis Andersen, til Fredericia Dagblad:

- Den er totalt nedslidt nu. Vi holder også store stævner for begge køn, og så er det ikke tidssvarende eller tilstrækkeligt med kun ét toilet.

89 m² stor pavillon

Det nye klubhus opbygges som en 89 kvadratmeter stor pavillon med alle installationer.

Fredericia Kommune har haft projektet i udbud, men de indkomne tilbud var for høje til at kunne betales med de 800.000 kroner fra forsikringen. Derfor tages de resterende 339.000 op til laveste bud fra en af kommunens puljer på idrætsområdet. Der er møde med leverandører om kort tid, oplyser Dennis Andersen.

Klubben skal selv sørge for at gøre den nye pavillon færdig med blandt andet låsesystem, indvendigt malearbejde, levering og montering af inventar, sanitet og belysning.

Medlemstal siver

Udover at få bedre faciliteter til bmx-kørerne, kan forældrene til børnene og de unge også glæde sig.

På grund af sikkerheden har Taulov BMX Klub den regel, at de skal være til stede, når 13-årige eller yngre træner.

- Både for vores medlemmer og forældrene har det været koldt at stå ude, og vi har jo også manglet et sted til det sociale klubliv. Et sted, hvor man kan gå ind og hygge sig og få en kop kaffe og en sodavand, sige bmx-formanden.

Det manglende klubhus har efter hans vurdering været medvirkende årsag til, at der lige nu er 25-30 medlemmer og ikke 40 eller flere, som det var tilfældet før hen.

- Vores mål er at komme op over 50 i år, når det nye klubhus står færdigt.

Klar til stort stævne

Taulov BMX Klub konkurrerer både i bredden - i Jyske Cup - og på højeste plan herhjemme - i National Cup.

Klubben har flere talenter. To er med i Fredericia Eliteidræt.

Netop National Cup 2019 markerer en deadline for opførelsen af det nye klubhus, oplyser Dennis Andersen. Taulov BMX er vært for de to sidste af sæsonens otte afdelinger - 14. og 15. september. Op mod 300 børn og unge fra hele landet i alderen 5-16 år skal dyste på banen på Tingvejen. De kommer til Taulov med deres forældre, og der rigges en større campingplads an på området.

Sportsgren får over en million kroner til ny æra: Udsigt til 89 m² under tag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce