Stort ønske fra ældre: Tag og gør noget ved den trælse transport

Formanden for Ældre Sagen i Fredericia, Niels Hother Jakobsen, bød et fyldt Tøjhuset velkommen til tværpolitisk vælgermøde onsdag. Tre emner var politikerne blevet bedt om at forholde sig særligt til: Mad til ældre hjemme og på plejecentre. Ældre og udsattes problemer med offentlig transport. Støtte til pårørende til alvorligt syge. Foto: Kim Rune

Stort ønske fra ældre: Tag og gør noget ved den trælse transport

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bøvl med busser og uforståelig flextrafik. Politikere klar til at forenkle og formentlig udvide seniorers mulighed for at komme rundt. Fuldt hus til Ældre Sagens vælgermøde onsdag.

Fredericia: At seniorer kan have svært ved at komme af sted med offentlig transport på grund af indviklede regler for flextrafik og beskåret busdrift blev både illustreret og imødegået på et vælgermøde onsdag eftermiddag i Fredericia.

For der var stopfyldt i Tøjhuset. Så de mange tilhørere var altså kommet vel frem til Ældre Sagens åbne paneldebat med byrådsmedlemmer og byrådskandidater til kommunalvalget.

Men emnet - som var et af tre, lokalafdelingen havde på dagsordenen - nød stadig stor bevågenhed. 

Vi ligger højt i nøgletallene i Region Syddanmark og bruger mange penge på vores ældrepleje, og det er jeg stolt af.
 
Det allervigtigste tema
"Hvilket emne er vigtigst for dig, når du skal afgive din stemme ved kommunalvalget?". Det har Voxmeter for Ritzau spurgt 1011 repræsentativt udvalgte vælgere om:1. Ældrepleje 20,3 procent 2. Skoler 13,6 pct. 3. Miljø og natur 12,1 pct. 4. Beskæftigelse 9,9 pct. 5. Forhold for de socialt udsatte 9,3 pct. 6. Flygtninge og integration 9,2 pct. 7. Daginstitutioner 7,7 pct. 8. Forhold for erhvervslivet 5,5 pct. 9. Kommuneskat 4,9 pct. 10. Spørgsmål om trafik 4,2 pct. 11. Boliger 3,7 pct.
Kaffe og nøddehorn blev serveret i Tøjhuset, hvor debatten var livlig. Foto: Kim Rune
Kaffe og nøddehorn blev serveret i Tøjhuset, hvor debatten var livlig. Foto: Kim Rune

Hvad med minibusser?

- Ved næste udbud af buskørsel i Fredericia Kommune burde I undersøge muligheden for at køre med mindre busser end de store til 50 personer. Ud til de mindre byer. Måske minibusser med plads til 15 på ydertidspunkter, lød en opfordring fra salen, efter at bejlerne til folks kryds havde afleveret deres indlæg.

- Måske eldrevne busser? Det må da være billigere og bedre for miljøet?

- Vi vil gerne fremme kollektiv trafik og på sigt gøre den gratis, sagde Jørn Henner fra Miljø- og Velfærdslisten:

- Og det er korrekt, at det kan være svært at finde rundt i reglerne for flextrafik.

Alle partier var inviteret. Radikale og Alternativet havde dog måttet melde afbud. Her lægger borgmester Jacob Bjerregaard (S) ud med sine tre minutter. I baggrunden Fredericia Dagblads chefredaktør, Marianne Husted, der var dagens ordstyrer. Foto: Kim Rune
Alle partier var inviteret. Radikale og Alternativet havde dog måttet melde afbud. Her lægger borgmester Jacob Bjerregaard (S) ud med sine tre minutter. I baggrunden Fredericia Dagblads chefredaktør, Marianne Husted, der var dagens ordstyrer. Foto: Kim Rune

Regler giver bøvl

- Ingen overhovedet kender reglerne for flextrafik til bunds, tilføjede Henrik Møller (Kristendemokraterne), som til daglig er taxachauffør:

- Måske skal vi noget helt andet, noget vi har prøvet før: Taxabusser. Taxa til bussens pris.

Henrik Eriksen (Liberal Alliance) var enig:

- Flextrafik er egentlig en god idé, men filtret ind i uforståelige regler.

Bilfri midtby?

Jørn Henner gik videre og satte i gear til en bilfri midtby på visse tidspunkter, hvor pendulbusser så kunne fragte folk ind og ud.

Både Kirsten Cordtz fra hans gamle parti, Enhedslisten, og Marianne Thomsen fra SF var med på den.

Borgmesterudfordrer, Peder Tind (V), borgmester Jacob Bjerregaard (S) og Kim Pedersen (Nye Borgerlige) vil i første omgang afvente en større analyse af ikke mindst ældre og udsattes transportproblemer, som et enigt byråd har sat penge af til i 2018.

- Vi skal se det i en sammenhæng og ikke med det samme love eksempelvis shuttlebusser i øst og vest, sagde Peder Tind.

- Måske skal vi kaste alle kort op i luften og se, hvor de lander med hensyn til transport, supplerede David Gulløv (K).

- Jeg vil også afvente analysen, men jeg mener nu, det stadig er vigtigt, at vi kan køre i bil i midtbyen. Miljørigtige biler selvfølgelig, indvendte Jacob Bjerregaard.

Gerne et hospice

DF's Karsten Byrgesen går også ind for mindre og mere fleksible køretøjer i offentlig trafik og tilføjede, at ikke kun ældre har et behov for at kunne komme rundt:

- Der er også unge ude i vores oplandsbyer, som er udfordrede, når de eksempelvis skal i skole.

Andre emner på vælgermødet var ønsker om bedre støtte til pårørende til alvorligt syge, et hospice og en opfordring til politikerne om flere parkeringspladser ved Seniorhuset I.P. Schmidt i Vendersgade.

Stort ønske fra ældre: Tag og gør noget ved den trælse transport

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce