Stribe lokale mindesmærker fredes: Genforeningen i 1920 må aldrig blive glemt

Genforeningsmonumentet på Øster Vold i Fredericia og alle andre genforeningssten rundt om i landet skal fredes. I 2020 markeres 100-året for Sønderjyllands genforening med resten af riget. Foto: Peter Leth-Larsen

Stribe lokale mindesmærker fredes: Genforeningen i 1920 må aldrig blive glemt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når det i 2020 er 100 år siden, at Sønderjylland blev genforenet med resten af Danmark, markerer Kulturministeriet det med massefredning af op mod 700 sten og monumenter landet over. Blandt andet i Fredericia og opland.

Fredericia: Mellem 600 og 700 mindesmærker for genforeningen i 1920 fredes nu i Fredericia og resten af landet.

Det sker i forbindelse med 100 års jubilæet i 2020, hvor det markeres, at Sønderjylland stemte sig tilbage til riget, efter Tyskland var besejret i 1. Verdenskrig (1914-1918). Danmark tabte landsdelen til Preussen som følge af nederlaget i den foregående krig i 1864.

I Fredericia betyder det, at den store obelisk på Øster Vold fredes. Det samme vil gøre sig gældende for mindesmærker på Trinitatis og Michaelis kirkegårde, to sten på hjørnet af Treldevej og Trelde Næsvej samt en sten ved Pjedsteds gamle skole - den findes til venstre for indgangen til Pjedsted Kirke.

Desuden står der på den befærdede sti fra Vesterbrogade til Prinsens Port en af 128 historiske markeringssten fra den gamle Kongeå-grænse. Grænsen blev rykket ned til den nuværende dansk-tyske grænse i forbindelse med genforeningen. Efter 1920 uddelte man stenene til interesserede private, institutioner eller kommuner, og en af dem havnede altså i Fredericia.

Her næsten 100 år efter Sønderjyllands genforening med Danmark er det værd at huske på den glæde, som resultatet af folkeafstemningen skabte hos vores bedsteforældre og oldeforældre.
Enhedschef i Slots- og Kulturstyrelsen, Dorte Veien Christiansen
I den nye bog af Rosa Engelbrecht
I den nye bog af Rosa Engelbrecht "Mindesteder Fredericia og omegn" kan man læse mere om de forskellige lokale mindesten for Genforeningen 1920. Foto: Morten Kiilerich

Stod egentlig et andet sted

- Langt de fleste sten er rejst på privat initiativ, og de er vitterligt spredt ud over hele landet, fortæller leder af Museerne i Fredericia, Karsten Merrald Sørensen:

- I Fredericia var der fyldt med mennesker til indvielse af den store mindesten, som oprindeligt stod på Prinsessens Bastion. Generelt var der bare rigtig mange med til indvielserne over hele landet.

Mindestenen flyttede man op til Øster Vold i 1996.

- Landskomiteen til Renovering af Fredericia Vold var dannet med det sigte, at Prinsessens Bastion skulle retableres og bestykkes, som den oprindelig så ud, forklarer Karsten Merrald Sørensen.

Derfor passede mindestenen fra Genforeningen ikke mere ind i billedet på bastionen oven for Danmarks Port.

Flytningen skete imidlertid ikke uden protester, kan man læse i Rosa Engelbrechts helt nye bog "Mindesteder Fredericia og omegn". Her gør lokalhistorikeren og amatørfotografen rede for mindestenene i Fredericia og opland.

Ejerne kontaktes

Kulturminister, Mette Bock (LA), har afsat midler til den forestående massefredning - og til fejringen af 100-året for genforeningen.

Slots- og Kulturstyrelsen vil i løbet af det kommende år kontakte ejerne af de flere hundrede mindesten og - monumenter. De skal herefter besigtiges, registreres og indføjes i det nationale fortidsminderegister, som alle kan søge i for at finde kort, billeder og oplysninger om mindestenene.

- Her næsten 100 år efter Sønderjyllands genforening med Danmark er det værd at huske på den glæde, som resultatet af folkeafstemningen skabte hos vores bedsteforældre og oldeforældre, udtaler enhedschef i Slots- og Kulturstyrelsen, Dorte Veien Christiansen, i en pressemeddelelse:

- Mindestenen er det synlige bevis, de satte for eftertiden om den historiske begivenhed med ønsket om, at de skulle stå til evig tid.

Stribe lokale mindesmærker fredes: Genforeningen i 1920 må aldrig blive glemt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce