Super Grønt har supertravlt

Lene Just har haft travlt i butikken siden Super Grønt åbnede på Vejlevej i foråret. I dag bruger hun omkring 60 timer på butikken i ugen. Foto: Anders Christensen

Super Grønt har supertravlt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.



Lørdag var det præcis et halvt år siden, at Super Grønt åbnede i de nye lokaler på Vejlevej 29. Da butikken åbnede i april, var lokalerne stuvende fulde, og de mange kunder forårsagede næsten en blokering af trafikken i krydset ved Skjoldborgsvej og Vejlevej.

Seks måneder senere er de trafikale problemer ikke helt så store, men blomster- og grønthandleren har stadig travlt, fortæller ejer Lene Just.

- Jeg var meget spændt på, om interessen fra de første par uger kunne vare ved. Men butikken har fået en kanon modtagelse, og der har været travlt hele vejen igennem, siger Lene Just.

Kunder køber mere

I starten troede hun, at hun kunne klare butikken selv, men det fandt hun hurtigt ud af, ikke var tilfældet. Derfor har hun ansat sin søster til at hjælpe, så butikken kan følge med efterspørgslen.

- I starten arbejdede jeg næsten hele tiden, men i dag er jeg nok kommet ned på 60 timer om ugen, griner Lene Just og fortsætter.

- Men jeg elsker det. Man skal kunne lide det for at gide det, siger hun.

Da butikken flyttede fra de gamle lokaler i Gothersgade og til den nye placering på Vejlevej, lagde Lene Just ikke skjul på, at mængden af parkeringspladser foran butikken spillede ind i valget af lokaler. Og et halvt år senere, kan hun tydeligt mærke betydningen af at have parkeringsmuligheder tæt på butikken.

- Jeg troede ikke, at de her p-pladser ville betyde så meget, men folk køber i større mængder nu, fordi de holder så tæt på butikken. For hver gang vi solgte én buket inde i byen, sælger vi nu syv. Så de har virkelig været guld værd, siger Lene Just.

En lille perle

Foruden parkeringsmulighederne giver placeringen på Vejlevej også andre fordele i forhold til placeringen i midtbyen. Med Vaseparken, et parcelhuskvarter og Vejlevej som naboer har butikken et naturligt kundegrundlag lige i nærheden.

- Der er mange kunder, der kommer hver dag, for at få en snak og købe grøntsager. Men der er også en del, som slår vejen forbi på vej hjem fra arbejde. Vi kunne ikke ønske os en bedre placering. Det er en lille perle, vi har fundet her, siger Lene Just.

Super Grønt har supertravlt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce