Sygdomme på stribe: Voldens kastanjetræer vil forsvinde

Træet her er ramt af både minérmøl og bakteriekræft. Mikael Holdgaard Nielsen, der ses nederst i billedet, skønner, at træet vil blive sikkerhedsfældet om tre-fem år. Foto: Peter Friis Autzen

Sygdomme på stribe: Voldens kastanjetræer vil forsvinde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommende generationer kommer ikke til at samle kastanjer på Fredericias volde. Træerne plages af hele tre forskellige sygdomme, og deres dage er talte.

Fredericia: Om et antal år vil der ikke længere være kastanjetræer på Fredericias volde. Nogle af dem vil blive fældet allerede om få år, andre vil leve længere. Men om cirka 20 år er det formentlig forbi med kastanjer på Voldene.

Træerne er plaget af hele tre sygdomme, fortæller voldmester Mikael Holdgaard Nielsen til avisen.

Dertil kommer, at nogle yngre kastanjetræer står placeret under kronen på større træer. Tanken var oprindeligt, at de store træer skulle fældes i takt med, at de yngre træer voksede op. Men det blev aldrig gjort. Resultatet er, at de unge træers kroner er misformede, at de - selv hvis de store træ bliver fældet - aldrig vil vokse op til smukke, store kastanjetræer.

Mikael Holdgaard Nielsen ærgrer sig, men der er ikke noget at gøre: På sigt vil træerne dø. Det er kun et spørgsmål om tid. Og sikkerhedshensyn gør, at træerne vil blive fældet, inden de falder om af sig selv.

Omkring halvdelen af de yngre kastanjetræer er allerede syge og døende.
Mikael Holdgaard Nielsen, voldmester
De sorte,
De sorte, "blødende" sår er et symptom på baketriekræft. Hvis lignende sår ses allernederst på stammen, er de symptom på Phytophthora. Et træ med væskende phytophthora-sår kan have mistet omkring 80 procent af sine rødder uden at vise tydelige tegn herpå. Og så er der fare for, at træerne vælter. Foto: Peter Friis Autzen

Pesten kommer

På voldens ramper og i alléen øverst på volden står der i alt 129 kastanjetræer. Det er ret præcist halvdelen af det samlede antal træer. Resten er især ahorn, ask og lind.

Kastanjetræerne har i de senere år været plaget af minérmøl. Det lille insekt lever den første del af sit liv som larve, som spiser kastanjetræernes blade indefra. Skaden er stor og synlig i form af døde, brune pletter på bladene, som mister evnen til fotosyntese, hvorved træet "mister luften".

Ikke alle eksperter er enige om, hvor stor skade larverne gør - og om træerne vil dø af dem. Men alle er enige om, at problemet svækker træerne, og at der ikke er nogen realistisk metode til at udrydde minérmøl og deres larver.

Til gengæld er der ifølge lektor Johan Petter Dahlgren fra Syddansk Universitet ingen tvivl om, at en anden plage vil slå kastanjetræerne ihjel.

- Sygdommen kaldes bakteriekræft. Når først et træ har sygdommen, vil det på sigt dø. Sygdommen vil ramme overalt - ligesom elmetræer og asketræer tidligere er døde i stort tal. Elmetræerne og asketræerne er ikke helt uddøde i Danmark, men sygdommen kostede rigtig mange træer livet. Det samme vil ske med kastanjetræerne på grund af bakteriekræften, siger Johan Petter Dahlgren.

Et symptom på bakteriekræft er, at træet får sorte, væskende sår på stammen. Når først de dukker op, er træet dødsdømt, fortæller voldmester Mikael Holdgaard Nielsen.

Et andet symptom er, at barken skaller af.

Træets såkaldte splint - altså barken - skaller af. Også det er tegn på bakteriekræft, siger voldmester Mikael Holdgaard Nielsen. Foto: Peter Friis Autzen
Træets såkaldte splint - altså barken - skaller af. Også det er tegn på bakteriekræft, siger voldmester Mikael Holdgaard Nielsen. Foto: Peter Friis Autzen

Sporer gør jorden giftig

Samtidig med minérmøl og bakteriekræft er kastanjetræerne plaget af en spore, der hedder Phytophthora. Det er en slags skimmel, der lever i og omkring træets rødder.

- Når først rødderne har de her sporer, lever sporerne videre i jorden, selv hvis vi fælder træet. Sporerne kan leve i jorden op til 20 år, og de vil angribe nye kastanjetræer, hvis vi planter nogen. Så når først ét træ er blevet ramt, er jorden giftig for nye kastanjetræer, siger Mikael Holdgaard Nielsen.

Han skal i den kommende tid beslutte, hvad der skal ske.

- Vi vil jo gerne bevare alléen på volden og ramperne. Men når kastanjetræerne dør eller fældes, vil vi ikke genplante med kastanje. Det kunne i stedet blive ahorn og lind. Plataner kunne også være en mulighed - dem kender folk jo fra midtbyen. Vi er nødt til at lave en allé med forskellige træsorter, så vi ikke er så sårbare overfor nye sygdomme, siger han.

Kastjanjetræerne på volden hedder korrekt hestekastanjer. Der findes også andre sorter, men også de er sårbare overfor sygdomme. Foto: Peter Friis Autzen
Kastjanjetræerne på volden hedder korrekt hestekastanjer. Der findes også andre sorter, men også de er sårbare overfor sygdomme. Foto: Peter Friis Autzen
Voldmester Mikael Holdgaard Nielsen skal lægge en plan for udskiftning af voldanlæggets mange syge træer. Foto: Peter Friis Autzen
Voldmester Mikael Holdgaard Nielsen skal lægge en plan for udskiftning af voldanlæggets mange syge træer. Foto: Peter Friis Autzen

Sygdomme på stribe: Voldens kastanjetræer vil forsvinde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce