Syv syddanske jobcentre sender ansatte på kurser sammen

Lektor og uddannelseskonsulent Trine Glassow fra efter- og videreuddannelsesområdet hos VIA fortæller, at kurserne er en vekslen mellem teori og træning. PR Foto

Syv syddanske jobcentre sender ansatte på kurser sammen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Beskæftigelsesmedarbejdere fra Fredericia, Vejle, Haderslev, Vejen, Kolding, Billund og Middelfart kommuner skal fra august på fælles kompetenceudvikling for at blive endnu bedre til kommunikation med og beskæftigelse af ledige.

Fredericia: 30 beskæftigelsesmedarbejdere og ledere fra jobcentrene i syv kommuner i Syddanmark skal fra august på kompetenceudvikling sammen på VIA University College.

Medarbejderne kommer på tre dages kurser, hvor de bliver klædt på til blandt andet bedre dialog med de jobsøgende og til at blive endnu bedre til at hjælpe ledige i beskæftigelse.

Det er ansatte fra jobcentrene i Vejle, Haderslev, Vejen, Fredericia, Kolding, Billund og Middelfart kommuner, der deltager i opkvalificeringen.

Hvis kurserne er en succes, vil flere ansatte komme på samme forløb fremover.

Planen er at sende ansatte på kursus, hver gang der er deltagere nok til et helt kursushold på tværs af de syv kommuner.

Teori og træning

Det er professionshøjskolen VIA University College, der står for kursusforløbene - sammen med Rambøll Management. De to parter har flere års erfaring i at samarbejde om kompetenceudvikling af beskæftigelsesmedarbejdere og har fået opgaven i Syddanmark efter en udbudsrunde.

Lektor og uddannelseskonsulent Trine Glassow fra efter- og videreuddannelsesområdet hos VIA fortæller, at der på kurserne er stort fokus på en vekslen mellem teori og træning.

Det vil sige, at deltagerne efter oplæg og input til metoder og konkrete redskaber bliver trænet i praksis i at bruge den nye viden, de har fået.

- Vi tager udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer fra hverdagen og arbejder med en række konkrete øvelser og cases. Mellem modulerne afprøver deltagerne de metoder og redskaber i praksis, de tilegner sig under forløbet, siger Trine Glassow, der selv er uddannet socialrådgiver.

Hun har i forvejen gode erfaringer med samme fremgangsmåde fra andre jobcentre landet over, hvor VIA og Rambøll i fællesskab har kompetenceudviklet ansatte.

Syv syddanske jobcentre sender ansatte på kurser sammen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce