Tag med på mågejagt: Jægeren har travlt i år

Finn Johansen bruger en kraftig luftriffel kaliber 5,5 med kikkertsigte. Foto: Peter Friis Autzen

Tag med på mågejagt: Jægeren har travlt i år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aggressive og frække måger er et problem for mange fredericianere. En af dem, der rykker ud for at fjerne fuglene, er jæger Finn Johansen.

Fredericia: - Endelig! Skyd bare dem alle sammen, siger en forbipasserende kvinde på Valmuevej, da Finn Johansen ankommer med sin luftriffel.

Finn er jæger og fra Danmarks Jægerforbund. Han er en af de eksperter, Fredericia Kommune tilkalder, når beboere og virksomheder beder om hjælp mod plagende, anmassende og aggressive måger.

Tjansen udføres efter hans normale arbejde, og der er rigeligt at tage sig af.

- Vi har fået mange flere anmeldelser i år end tidligere, siger han, mens han spejder efter et par store mågeunger på taget af en etageejendom.

Over os sværmer otte-ti voksne måger. Nogle af dem "bomber" fra stor højde med store klatter og er centimeter fra at ramme ElboBladets udsendte, der kun slipper ved at springe til side i sidste øjeblik. Finn er aldrig blevet ramt af hverken klatter eller næb.

Jeg skal lige have et rent skud. Sådan.
Finn Johansen, jæger
Måge-regulering kræver tilladelse
  • Det er normalt ikke tilladt at skyde måger. Derfor kræver det tilladelse fra Naturstyrelsen at få lov. Den tilladelse indhentes af kommunen, hvis borgere klager over måge-plage. Brug "giv et praj"-muligheden på kommunens hjemmeside.

  • Tilladelsen gives kun under særlige omstændigheder, hvor enkeltindivider generer omgivelserne. Altså ikke ud fra en "der er for mange måger i byen"-tanke.

  • Muligheden for at få tilladelse til at skyde måge-unger udløber med udgangen af juli.

  • Jagten udføres på kommunens vegne af erfarne jægere i deres fritid.
Mågeungen til højre er netop blevet ramt og er død i løbet af få øjeblikke.  Foto: Peter Friis Autzen
Mågeungen til højre er netop blevet ramt og er død i løbet af få øjeblikke. Foto: Peter Friis Autzen

Rent skud, hurtig død

Finn må kun skyde ungerne - ikke de voksne måger, da det ville føre til ungers langsomme sultedød. Og han må kun skyde, hvis han har et rent skud og ikke er til fare.

Til det bruger han en kraftig luftriffel 5,5 med kikkertsigte.

Ungerne hopper rundt på taget, som om de prøver at gemme sig på den modsatte side af tagryggen. Når Finn går om på den anden side af huset, skifter også fuglene side.

Men til sidst sætter de to unger sig ned. Finn lader sin luftriffel, tager sigte et kort øjeblik og skyder.

Mågeungen rystes af slaget og humper et par skridt for så at lægge sig ned og dø.

Et kort øjeblik efter er det den anden unges tur.

Sådan ser haglet ud.  Foto: Peter Friis Autzen
Sådan ser haglet ud. Foto: Peter Friis Autzen

Kan spises

Begge unger formår at lægge sig midt hen over tagryggen, inden de dør. De falder ikke ned på jorden.

- Det er ellers rarest, at de falder ned, så folk ikke skal have en død måge liggende på taget. Men jeg kan ikke gå op og hente dem ned. Det må jeg i øvrigt heller ikke, forklarer Finn.

Som jæger er han vant til at spise de dyr, han skyder. Og det gør han også med mågeungerne, når de altså ikke bliver liggende oppe på taget.

- Jeg steger brystet. Det smager dejligt. De er ikke så store - men det afhænger af, hvor gamle ungerne er, siger Finn og viser med fingrene en størrelse, der kan sammenlignes med en kyllinge-nugget.

Hvis man vil slippe for mågeplage, bør man rydde sit tag dagligt i redebygger-perioden, forklarer Finn Johansen.  Foto: Peter Friis Autzen
Hvis man vil slippe for mågeplage, bør man rydde sit tag dagligt i redebygger-perioden, forklarer Finn Johansen. Foto: Peter Friis Autzen

Ingen hjemme

Et par andre steder på dagens rute møder Finn en låst dør, fordi der ikke er nogen mennesker hjemme.

Andre steder viser anmelderen sig at være en nabo, som ikke kan give Finn tilladelse til at gå ind på andres grund for at skyde.

Endelig er der steder, hvor mågerne er så gode til at gemme sig bag ventilationsrør og lignende, at Finn må give fortabt og vende tilbage en anden dag.

- Mange af de her ture kunne undgås, hvis folk fjernede rederne i tide, siger han.

Hvor tit skal man patruljere sit tag i redebygnings-tiden, hvis man vil undgå måger?

- Helst hver dag, hvis man vil være helt sikker, lyder det fra den erfarne jæger, inden han pakker sit grej og kører hjemad efter dagens rute.

Mågeungen, som her skimtes gennem kikkertsigtet på Finns riffel, putter sig et sted, hvor Finn risikerer at ødelæggge taget, hvis han skyder. Her blev den siddende.  Foto: Peter Friis Autzen
Mågeungen, som her skimtes gennem kikkertsigtet på Finns riffel, putter sig et sted, hvor Finn risikerer at ødelæggge taget, hvis han skyder. Her blev den siddende. Foto: Peter Friis Autzen
Finn taler i telefonen med en anmelder, som bor længere nede ad gaden og derfor ikke kan give ham tilladelse til at gå ind på en bestemt grund for at skyde.  Foto: Peter Friis Autzen
Finn taler i telefonen med en anmelder, som bor længere nede ad gaden og derfor ikke kan give ham tilladelse til at gå ind på en bestemt grund for at skyde. Foto: Peter Friis Autzen

Tag med på mågejagt: Jægeren har travlt i år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce