Ti Trin Ned solgte en flig af Michelin-magien

Dorthe Skov, der ejer Sommercaféen i Høll, fik blandt andet købt en del tallerkner, som hun vil bruge i sin café. Foto: Thomas Nedergaard Rasmussen

Ti Trin Ned solgte en flig af Michelin-magien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mange var interesserede, da Ti Trin Ned onsdag eftermiddag solgte en del af deres service, inden de flytter i nye lokaler efter nytår.

Fredericia: Onsdag eftermiddag havde Michelin-restauranten Ti Trin Ned slået den mørkegrønne port i Norgesgade op.

Det gjorde de for at sælge ud af den del af deres service, der ikke skal med, når restauranten i starten af det nye år flytter i nye lokaler Toldkammeret i Kanalbyen.

Allerede inden udsalget officielt skulle begynde, klirrede det fra kælderen af porcelæn, der blev taget op og vurderet.

- Da jeg så opslaget om, at de solgte ud af deres gamle ting, var jeg slet ikke i tvivl om, at jeg skulle herned. Vi går meget op i madlavning og anretning, så det er genialt at kunne få noget billigt, og så skulle vi også bare lige ned og sige farvel, inden de flytter, siger Ullis Johansen, der sammen med sine to døtre var taget på udkig efter genbrugskup.

Hun nåede at sikre sig stak tallerkener, skåle og nogle små kander, mens omkring 20-25 mennesker stille bevæger sig rundt mellem hinanden, kigger på servicen og får serveret et glas æblegløgg.

Karina Konnegaard (th.), der er tjener på Ti Trin Ned, havde travlt med at tælle tallerkner og tage mod betalinger med den mobile dankortautomat. Foto: Thomas Nedergaard Rasmussen
Karina Konnegaard (th.), der er tjener på Ti Trin Ned, havde travlt med at tælle tallerkner og tage mod betalinger med den mobile dankortautomat. Foto: Thomas Nedergaard Rasmussen

Kommer andre kunder til gavn

I den anden ende af lokalet rækker en kvinde et serveringsbræt i træ i vejret og kigger spørgende på sin mand, der står i den anden ende af lokalet.

Der går ikke længe, inden de mest attraktive ting er købt og betalt og båret op fra kælderlokalet. Nogle får skrevet sig op til at købe flere tallerkener og glas, som først kan afhentes efter Ti Trin Ned har haft sidste åbningsdag i Norgesgade 21. december.

- Vi tager stort set kun bestik, glas, fyrfadslysholdere og stole med videre. Vi vil gerne servere alt på hvidt porcelæn fremover, så det er fint, at der er andre, der kan bruge det, for vi har haft meget stående - også fra vi havde Hannerup Skov, siger Mette Gasner. der sammen med sin mand, Rainer Gassner, driver Ti Trin Ned.

Blandt dem, der kunne bruge det brugte service, er Dorthe Skov, der ejer Sommercaféen i Høll.

- Jeg kan godt lide genbrug og tænkte, det kunne være sjovt at købe noget. Det kommer også mine kunder til gavn, hvis jeg kan holde omkostningerne nede, siger Dorthe Skov, der købte omkring 50 tallerkener.

Man skulle være hurtig, hvis man skulle nå at have fingrene i de mest eftertragtede ting. Foto: Thomas Nedergaard Rasmussen
Man skulle være hurtig, hvis man skulle nå at have fingrene i de mest eftertragtede ting. Foto: Thomas Nedergaard Rasmussen
Ullis Johansen og hendes døtre måtte gå flere gange opad de kendte trin fra kælderlokalet for at få en stak nyerhvervede tallerkner og skåle med hjem. Foto: Thomas Nedergaard Rasmussen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce