Tidligere chefredaktør holder foredrag om opvækst i Grønland

Lige uden for køkkendøren legede to isbjørneunger i et bur, fortæller Anne Knudsen i et foredrag. Privatfoto

Tidligere chefredaktør holder foredrag om opvækst i Grønland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredericia: Der, hvor Anne Knudsen voksede op, var der isbjørne. Lige uden for byen gik de store og livsfarlige omkring, og lige uden for køkkendøren legede to isbjørneunger i et bur, Anne Knudsens far havde fået bygget til dem.

Sådan skriver Fredericia Bibliotek i en pressemeddelelse om foredraget med titlen "Hvor jeg var barn var der isbjørne".

Det er Weekendavisens tidligere chefredaktør, Anne Knudsen, som fortæller sine erindringer om et land, der ikke findes længere, og en tid, som de fleste er tilbøjelige til at tro, aldrig har eksisteret. Efter hendes opfattelse en af de lykkeligste perioder i Grønlands historie.

Med stor kærlighed til landet og dets befolkning fortæller hun om hverdagslivet med familie, naboer og kammerater, om skolegang og leg i naturen, og om hvordan det er at opfostre isbjørneunger i et bur ude i gården.

Foredrag 6. maj kl. 19 på Fredericia Bibliotek. Billetter via hjemmesiden eller på biblioteket.

Tidligere chefredaktør holder foredrag om opvækst i Grønland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce