Tidsplanen klar til den store Trelde-fredning

Den store Trelde skov strækker sig i et bælte fra Hyby Fælled i vest til Trelde Næs i øst. Skoven har sandsynligvis ligget der siden sidste istid. Danmark Naturfredningsforening vil have hele skoven fredet. I dag er den opdelt i skovlodder med skovdrift - bortset fra den yderste spids på Trelde Næs, som allerede er fredet. Foto: Peter Leth-Larsen

Tidsplanen klar til den store Trelde-fredning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter sommerferien inviteres til borgermøde om fredningsforslag af Trelde-skovene. DN og skovejerforeningen har mødtes.

Trelde: En fredning af skovene i Trelde skal sikre de unikke naturværdier i skovene uden, at det giver væsentlige ændringer i den nuværende drift på hovedparten af skovene. Sådan lyder meldingen fra DN i Fredericia efter, at repræsentanter fra naturfredningsforeningen har været samlet med skovejerforeningen i Trelde.

Mødet mellem parterne havde blandt andet fokus på, hvilke områder af de 70 hektar skov, der skal stå hen som urørt skov. Det vil sige områder, hvor der ikke er skovdrift, ikke plantes nyt eller fjernes træ. For de områder, der udlægges som urørt skov, er skovejerne berettigede til erstatning.

Fredningsdiskussionen har været i gang siden årsskiftet, og der ligger nu en foreløbig tidsplan for det videre arbejde.

- Men den er ikke endegyldig. Vi justerer på den hele tiden. For os er det afgørende, at vi får det bedste forslag ikke at det går stærkt, siger formand for miljø- og teknikudvalget Christian Bro (S).

Dialogen med skovejerne skal sikre en hensigtsmæssig afgrænsning af den urørte skov og den øvrige skov.
Nyhedsbrevet fra DN i Fredericia

Naturvenlig drift

Set fra DN's side er det et ønske, at Trelde-skovene samlet drives naturvenligt. Det har fra starten været skovejernes argument, at de netop har drevet skovene med hensyn til naturen. Derfor har skoven i dag en meget høj biodiversitet, hvilket også er den, DN ønsker at sikre.

- Vi er enige i, at skovejerne har passet godt på skoven, og derfor ønsker vi også i høj grad at imødekomme dem og have dem med til at udforme fredningsforslaget, siger Karsten Enggaard, formand for DN i Fredericia.

Fredningsforslaget skal udover den urørte skov forholde sig til, hvor mange træer, der skal være blivende per hektar, og hvordan offentligheden kan få adgang til skoven.

Når fredningsforslaget er udarbejdet bliver det sammen med et budgetoverslag sendt til Miljøstyrelsen. Det er planen, at det sker i slutningen af året, og i begyndelsen af 2019 skal byrådet tage stilling til forslaget.

Tidsplanen klar til den store Trelde-fredning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce