To valgmøder på plads: DF'er sender en afløser

Vælgerne må vente lidt endnu med at stifte bekendtskab med DF's Julie Gottschalck, som er partiets spidskandidat i Fredericiakredsen. Hun har ikke mulighed for at deltage i to valgmøder i den kommende tid. Arkivfoto: Henrik Reintoft

To valgmøder på plads: DF'er sender en afløser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Julie Gottschalck, der er DF's spidskandidat i Fredericiakredsen til folketingsvalget, har ikke mulighed for at repræsentere partiet til de to første valgmøder i slutningen af marts og begyndelsen af april. Derfor træder Susanne Eilersen til.

Fredericia: Det kommende folketingsvalg er ikke udskrevet endnu. Alligevel er de to første valgmøder på plads, og kandidaterne står klar til at debattere med hinanden.

Torsdag 28. marts er det Medborgerhuset i Korskærparken, der lægger lokale til arrangementet "Falafel og valgflæsk", hvor der skal diskuteres ghettoplan, klima og miljø samt beskæftigelse.

Onsdag 10. april får de studerende på HF og VUC fornøjelsen af at blive klogere på folketingskandidaterne og spise morgenmad sammen med dem.

De fleste partier har valgt at stille med deres spidskandidat i Fredericiakredsen. Men Dansk Folkepartis Julie Gottschalck, der kommer til at stå øverst på stemmesedlen for vælgerne i Fredericia, har meldt afbud til de to debatmøder.

- Jeg kan ikke af den årsag, at Dansk Folkepartis Ungdom holder årsmøde, og det er mig, der er arrangøren af det. Jeg er helt presset og ligger vandret med arbejde, så det kan ikke lade sig gøre, siger Julie Gottschalck, der er organisatorisk næstformand og landskasserer i Dansk Folkepartis Ungdom.

Julie Gottschalck understreger, at trods afbuddene vil hun stadig føre valgkamp i Fredericia.

- Såfremt der ikke ligger et planlagt møde i min kalender, er jeg selvfølgelig altid til stede, forklarer kandidaten, der bor i Varde, hvor hun er byrådsmedlem.

Såfremt der ikke ligger et planlagt møde i min kalender, er jeg selvfølgelig altid til stede.
Folketingskandidat Julie Gottschalck (DF)

Eilersen tager over

Men Dansk Folkeparti bliver repræsenteret på de to møder. I stedet for Julie Gottschalck sender partiet det lokale byrådsmedlem og nuværende folketingsmedlem Susanne Eilersen.

Hun er spidskandidat i Vejenkredsen, der dækker Vejen og Billund kommuner, men hun kan også stemmes på i Fredericia, da begge kredse er en del af Sydjyllands Storkreds.

- Julie skrev til mig og spurgte, om jeg ville tage møderne. Så på den måde får vi det hele til at gå op, siger Susanne Eilersen, som dermed får mulighed for at debattere på hjemmebane.

Ved det seneste folketingsvalg i 2015 fik hun flest af sine personlige stemmer i Fredericiakredsen, selvom hun heller ikke dengang var spidskandidat. Næsten halvdelen af de 4000 personlige stemmer, hun modtog, fik hun fra de lokale vælgere.

Folketingsvalget skal være afviklet senest 17. juni i år.

To valgmøder på plads: DF'er sender en afløser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce