Fredericia: Ved onsdagens krydstogtanløb sås toldere fra Skat ved skibet.
Der var tale om en rutinemæssig stikprøvekontrol af varer og eventuelle store pengebeløb, som passagerer eller besætningsmedlemmer måtte have ført ind i landet, fortæller pressemedarbejder, Oskar Zacho, fra Toldstyrelsen.
Tolderne har også, med specialhunde, mulighed for narkokontrol, og Toldstyrelsen oplyser, at alle sådanne forskellige kontroller gennemføres stikprøvevis på alle typer fartøjer, der sejler i dansk farvand.
Styrelsen melder imidlertid kun ud om eventuelle fangster i forbindelse med eksempelvis særlige kampagner eller ved ekstraordinært store fund, og det er således ikke muligt for Fredericia Dagblad at få at vide, hvad dagens rutinebesøg på Serenades of the Seas endte med.
Der er opstået en fejl:
Beskeden er sendt.