Tre nye rum skal lokke lokale og turister ud i Lillebælts natur

Et af Naturpark Lillebælts events i 2018 var drageflyvning. I 2019 er der planlagt 48 guidede ture og minimum to events. Dertil kommer foredrag. Arkivfoto: Yilmaz Polat

Tre nye rum skal lokke lokale og turister ud i Lillebælts natur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Naturpark Lillebælt har i 2018 haft omkring 1500 borgere med på guidede ture. I år er planen at markedsføre Lillebælts oplevelser i endnu større grad.

Fredericia: Tre nye naturrum, der skal formidle Naturpark Lillebælts herligheder, er på vej i 2020.

Naturrummene bliver designet og tegnet i år og bliver opført til brug i 2020. Ved Skibelund, Solkær Enge i Kolding Kommune vil naturrummet fokusere på fuglelivet, mens Kanalbyen i Fredericia vil få fokus på marsvin, og hvad der ellers holder til i Lillebælt. I Middelfart Kommune bliver naturrummet med fokus på landskabet opført ved Røjle Klint.

Naturpark Lillebælt har søgt og fået tildelt 1,7 millioner kroner fra Friluftsrådet og Lokale- og Anlægsfonden

- Naturrummene vil være åbne 24 timer i døgnet, hvor man kan søge ly for regn og samtidig finde formidling om området. Naturrummene skal guide dig ud i naturen, fortæller koordinator hos Naturpark Lillebælt Niels Ole Præstbro.

Trelde Næs med i naturkanon

Naturpark Lillebælt blev skabt i 2014 og består af Fredericia, Middelfart og Kolding kommuner sammen med Destination Lillebælt.

I 2018 stod naturparken bag 45 guidede ture som eksempelvis "Hjælp med at fange rejer". Omkring 1500 mennesker deltog i turene. Der blev også arrangeret større events med 150-200 deltagere og både guidede ture og events er også på plakatten i 2019.

Naturpark Lillebælts strategi for dette år er at udvide sin markedsføring og lokke flere lokale og turister ud i naturen. Med den hensigt er det kun en gevinst, at Trelde Næs sidste år kom med i Danmarks Naturkanon.

- Det betyder noget, når vi kan sige, vi har et af de bedste naturområder i Danmark, siger Niels Ole Præstbro.

Har søgt 20 mio. kr.

Naturpark Lillebælt håber desuden at kunne stable projektet "Bælt i balance", som man har søgt 20 millioner kroner til hos Nordea og Veluxfonden, på benene.

Det handler om at skabe et bedre havmiljø i Lillebælt, forskning og formidling af forskningsresultaterne.

I 2019 har Fredericia formandsskabet i Naturpark Lillebælt i skikkelse af formand for miljø- og teknikudvalget Christian Bro (S).

Tre nye rum skal lokke lokale og turister ud i Lillebælts natur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce